Overraskende stort dyk i anmodninger om understøttelse i USA kan styrke præsident Donald Trumps vinderchancer.
Den seneste uge har yderligere 787.000 amerikanere søgt om arbejdsløshedsunderstøttelse. Det oplyser USA's beskæftigelsesministerium. Det forventede antal var 870.000.
- Det er et overraskende stort dyk i anmodninger om understøttelse i USA, som styrker præsident Donald Trumps vinderchancer, siger Mathias Dollerup Sproegel, som er makroanalytiker i Sydbank.
- Selv om det stadig er skræmmende mange, så er det noget lavere end forventningerne, siger han i en kommentar.
Antallet af fortsatte ledige er faldet til 8,3 millioner amerikanere. I alt er endnu flere dog ledige, siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri. De er dog omfattet af andre støtteordninger.
- Den samlede pulje af amerikanere, som søger om arbejdsløshedsunderstøttelse, er på 23 millioner, siger han.
Han mener, at ledighedstallene sender blandede signaler:
- Antallet af nye tilmeldte ledige er lavere end ventet. Men på den anden side ligger tilstrømningen stadigvæk på et højere niveau end de værste uger under finanskrisen, siger Allan Sørensen, som dog glæder sig over, at den samlede ledighed er faldende.
I Danske Bank siger senioranalytiker Mikael Olai Milhøj, at der trods det stadige fald i ledighedstallene nok stadig er brug for finanspolitisk hjælp for at holde genopretningen på sporet.
- Selv om det går den rigtige vej, og at man skal passe på med at tolke for kraftigt på det absolutte niveau, så er vi altså stadig langt fra tilstanden på det amerikanske arbejdsmarked inden coronakrisen, pointerer han.
- Vi mener, at yderligere finanspolitisk hjælp er vigtig i den nuværende situation, hvor USA befinder sig i noget man kan kalde for en tredje covid-19 bølge, og hvor genopretningen i vores optik ikke er stærk nok til at stå på egne ben.
Milhøj gør det klart, at det er en risiko, at man nu må vente til efter præsidentvalget.
- En række midlertidig hjælpepakker til amerikanerne er enten allerede udløbet eller står til at udløbe ved årsskiftet, hvilket kan få større makroøkonomiske konsekvenser, hvis det massive indkomsttab sætter sig i forbruget. Det kan sparke gang i en negativ spiral, hvor den nuværende pandemirecession bliver til en mere traditionel, langvarig recession, siger han.