Annonce
Udland

Advokat: Trump lokkede Assange med benådning i 2017

Julian Assange ses her ved retten i London den 13. januar. Retssagen mod WikiLeaks-stifteren går i gang næste uge. Foto: Simon Dawson/Reuters

Donald Trump skal have bedt Julian Assange om at sige, at Rusland ikke var involveret i sag om hackede mails.

WikiLeaks-stifter Julian Assange vil ved en forestående retssag om udlevering fortælle, at USA's præsident, Donald Trump, tilbød at benåde ham i 2017.

Sådan lyder det onsdag fra Edward Fitzgerald, der er Assanges advokat.

Til gengæld for benådningen forlangte Trump angiveligt, at Assange skulle fortælle, at Rusland ikke var involveret i at hacke mails fra Demokraterne i USA under den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016.

WikiLeaks stod bag offentliggørelsen af flere mails fra Demokraterne.

Udmeldingen fra Assanges advokat kommer i forbindelse med et indledende retsmøde forud for selve retssagen mod Assange.

Sagen begynder mandag i næste uge - den 24. februar. Her skal der tages stilling til, om Assange skal udleveres fra Storbritannien til USA.

Assange er i de amerikanske myndighedernes søgelys som følge af en lang række fortrolige dokumenter og videoer, der er offentliggjort af WikiLeaks.

48-årige Julian Assange var onsdag ikke selv fysisk til stede i retten i London. Han deltog dog via en videoforbindelse. Når selve retssagen går i gang i næste uge, ventes Assange også fysisk at være til stede.

WikiLeaks offentliggjorde i 2010 blandt andet en video fra Irak-krigen, der viser irakiske civile og journalister blive beskudt fra en amerikansk helikopter.

Videoen var fra juli 2007 og skabte stor debat internationalt.

Senere offentliggjorde WikiLeaks omkring 90.000 hemmelige amerikanske dokumenter - primært fra krigen i Afghanistan. Dokumenterne stammede fra soldaten Chelsea Manning, som dengang hed Bradley Manning.

I november 2018 kom det frem, at Assange var anklaget af USA's justitsministerium. Anklagerne blev offentliggjort i april 2019.

Det skete i forbindelse med anholdelsen af Assange på Ecuadors ambassade i London. Her havde han inden da opholdt sig i syv år.

Af anklagerne fremgår det, at Assange ikke er tiltalt for at offentliggøre fortrolige dokumenter. Det havde flere amerikanske journalister frygtet, da det i så fald ville kunne have udgjort en trussel mod pressefriheden i landet.

Assange er i stedet tiltalt for sammensværgelse ved at hjælpe Chelsea Manning, dengang Bradley Manning, med på ulovlig vis at få adgang til fortrolige dokumenter fra regeringscomputere i marts 2010.

  • FILE PHOTO: WikiLeaks'' founder Julian Assange leaves Westminster Magistrates Court in London
    Julian Assange ses her ved retten i London den 13. januar. Retssagen mod WikiLeaks-stifteren går i gang næste uge. Foto: Simon Dawson/Reuters
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Pryglet ud af Aarhus: Ny øretæve til NFC

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Lokal nyt

Krævede syv års arbejde: Nu er det endelig klar

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Annonce
Annonce
Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret