Annonce
Udland

Amnesty-rapport: Statsledere har udnyttet pandemien

De svageste og fattigste er også dem, der er blevet hårdest ramt under coronapandemien, konkluderer Amnesty Internationals årsrapport. (Arkivfoto). Foto: Pilar Olivares/Reuters

Flere statsledere har svigtet befolkningen under pandemien og undertrykt menneskerettigheder, siger Amnesty.

Menneskerettighederne har under coronapandemien i høj grad været under angreb i en række lande, fordi landenes politiske ledere har udnyttet situationen.

Det konkluderer årsrapporten fra menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.

Trine Christensen, der er generalsekretær i Amnesty International Danmark, siger, at de svageste verden over er blevet svigtet af de systemer, der burde beskytte dem.

Eksempelvis er rettigheder hos medarbejdere i svage sundhedssystemer blevet krænket.

- I 42 af de 149 lande, vi har med i rapporten, har vi dokumenteret, at myndigheder har intimideret, fyret eller arresteret frontlinje- og sundhedsmedarbejdere, som jo skulle hjælpe alle igennem pandemien, hvis de har rejst bekymringer om sikkerhedsforhold, manglende værnemidler og den slags, siger Trine Christensen.

Myndigheder har ifølge generalsekretæren brugt pandemien til at undertrykke frihedsrettigheder.

Blandt andet har den ungarske premierminister Viktor Orbán ændret landets straffelov, så borgere risikerer op til fem års fængsel for "at sprede falsk information" om covid-19.

- Der skal man lige huske, at i Ungarn har de statskontrollerede medier haft travlt med at fortælle nogle helt bestemte versioner af sundhedsdata. Eksempelvis at russiske vacciner er meget bedre end vestlige, siger Trine Christensen.

I eksempelvis Bahrain, Kuwait, Oman og Saudi-Arabien har myndighederne blandt andet retsforfulgt borgere, som har udtrykt sig negativt om regeringens håndtering af coronapandemien.

Tanzania har arresteret journalister, der har rapporteret om covid-19, oplyser Amnesty. Landet har insisteret på, at covid-19 slet ikke er til stede hos dem.

Og i Brasilien er politivolden eskaleret under coronakrisen ifølge Amnesty.

Menneskerettighedsorganisationen kommer nu med et opråb om, at der er brug for at blive ryddet op.

- Det, der er brug for nu, er, at man i de enkelte lande ser på de love, der er blevet implementeret, og får ryddet op. Og på internationalt plan må man få brugt samarbejdsmulighederne meget mere intensivt i stedet for at underminere dem, som vi desværre har set de seneste år, siger Trine Christensen.

Rapporten sammenfatter desuden, hvordan pandemien har udstillet "massive uligheder".

Under coronakrisen er volden mod kvinder steget, de fattigste er blevet endnu hårdere ramt i forsømte sundhedssystemer, og flygtninge er blevet fanget i mangelfulde lejre eller ved grænseovergange uden forsyninger.

  • De svageste og fattigste er også dem, der er blevet hårdest ramt under coronapandemien, konkluderer Amnesty Internationals årsrapport. (Arkivfoto). Foto: Pilar Olivares/Reuters
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland