cookie-og-privatlivspolitik
Premierminister Boris Johnson var tirsdag på charmeoffensiv på et lager i Warrington i det nordvestlige England, hvor han hjalp i produktionslinjen.
Premierminister Boris Johnson var tirsdag på charmeoffensiv på et lager i Warrington i det nordvestlige England, hvor han hjalp i produktionslinjen.
Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix

Udland

Analyseinstitut: Britisk valg kan ende uden klart flertal

Det endelige antal konservative sæder kan svinge mellem 311 og 367, forudser YouGov i måling to dage før valg.




11. december 2019 kl. 03:06 Af Ritzau

Annonce

Premierminister Boris Johnsons konservative parti står til at vinde et flertal på 28 sæder ved det kommende valg i Storbritannien torsdag.

Det viser en ny måling fra YouGov tirsdag.

Det er et betydeligt fald sammenlignet med en prognose i sidste måned.

Den nye meningsmåling forudser, at de konservative vinder 339 af de i alt 650 pladser i parlamentet.

Det er en forbedring sammenlignet med valget i 2017, men et markant fald fra en måling i november, der gav de konservative et flertal på 68 sæder.

Ifølge YouGov kan det endelige antal konservative sæder svinge mellem 311 og 367.

- Dette betyder, at vi absolut ikke kan udelukke, at valget i 2019 ender uden et klart flertal i parlamentet - og vi kan heller ikke udelukke et større konservativt flertal, udtaler YouGovs direktør for politisk og social forskning, Anthony Wells, i en erklæring.

Oppositionspartiet Labour står til at vinde 20 sæder mere sammenlignet med målingen i november. Således står Jeremy Corbyns parti nu til at vinde 231 sæder i parlamentet.

Det er et tab på 12 pladser sammenlignet med valget i 2017.

I mellemtiden vurderer YouGov, at Det Skotske Nationalparti (SNP) vil øge antallet af pladser med seks til i alt 41, mens Liberaldemokraterne forventes at vinde 15 pladser i parlamentet.

De fleste politiske analytikere er enige om, at det mest sandsynlige resultat af torsdagens valg er et behageligt flertal til Boris Johnsons konservative parti.

De konservative er i dag i mindretal i parlamentet, men Johnson håber at kunne sikre partiet et markant flertal, så han kan få godkendt sin brexitaftale og dermed få Storbritannien ud af EU inden udgangen af januar.

Meget af valgkampen har drejet sig om brexit, det britiske sundhedssystem og den britiske økonomi.

100.000 personer har deltaget i YouGov-målingen, som er blevet gennemført i løbet af de seneste syv dage.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Efterslæbet bliver stort 05. april 2020 kl. 21.11

AF: STEFFEN BJØRNSGAARD BAGGER

En folkelig sammenslutning 05. april 2020 kl. 19.36

AF: CARSTEN ANDERSEN

Nakskov kan ikke få hænderne ned 03. april 2020 kl. 16.44

AF: BIRGITT BJERRE

Cykelstier langs Sundruten… 01. april 2020 kl. 09.50

AF: BJARKE ROSENKILDE

Hjernevask, medierne,… 31. marts 2020 kl. 23.30

AF: JOHN WENNERWALD

Solidaritet når regningen kommer 29. marts 2020 kl. 20.35

Annonce