Annonce
Udland

Analytikere om Trump-tale: Han holder sit parti i et jerngreb

Trump blev flere gange mødt af store bifald under tale til konservativ konference. Foto: Joe Raedle/Ritzau Scanpix

Trump fik med tale kørt sig selv i stilling som mulig præsidentkandidat i 2024, mener kommentatorer.

Donald Trump holder stadig Det Republikanske Parti i et fast greb.

Sådan lyder konklusionen fra en række kommentatorer, efter at den tidligere præsident søndag talte ved den konservative konference Conservative Political Action Conference (CPAC).

Under talen, som var den første siden Trumps valgnederlag, antydede eks-præsidenten, at han måske vil jagte et comeback og forsøge at komme tilbage i Det Hvide Hus.

- Det her var øjeblikket, hvor Donald Trump på en eller anden måde fik sat styr på tropperne i Det Republikanske Parti, skriver journalist og kommentator Joe Concha for mediet The Hill, der betragtes som moderat konservativt.

- Han ved det samme, som de gør: De fleste Trump-støtter vil stemme på ham igen, hvis han går efter at blive partiets nominerede.

Efter valgnederlaget, kongresuroen og den efterfølgende rigsretssag har der tilsyneladende været splid om den fremtidige republikanske retning.

Men Trump, der blev valgt som præsident i 2016, fastslog over for sine tilhørere til stor jubel, at hans "fantastiske rejse (...) langtfra er ovre".

Hans indflydelse i partiet er ikke til at diskutere, skriver BBC-korrespondent Anthony Zurcher.

- At dømme ud fra publikum har han ikke brug for at genoplive sig selv i nævneværdig grad - i det mindste ikke blandt konservative aktivister. Deres støtte til Trump (...) er aldrig blevet svækket, skriver Zurcher.

- Så da Trump lagde billet ind på fortsat at være en ledende skikkelse i partiet - som kongemager og måske endda som hovedfigur i 2024 - gav publikum sin fuldtonede og højlydte støtte.

På mange måder var det en Trump tilbage i sit vante element, der talte søndag. Rollen som oppositionsfigur, der kan skyde på alt og alle, lader til at passe ham godt, bemærker flere af analytikerne.

- Donald Trump forsøgte at fastholde sit greb om Det Republikanske Parti (...) med sin sædvanlige blanding af usandheder, klager og provokationer. Det var en overraskende normal tale for Trump, set i lyset af at det var den første siden præsidenttiden, skriver Washington Post i en analyse.

CNN, som åbent står i opposition til Trump, ser det som dybt bekymrende, at Trump kan stå så stærkt, som han gør, på trods af kongresuroen og utallige usande påstande om valgsvindel.

- Det siger meget om republikanismens sjæl og amerikansk politiks tilstand, at Trump stadig ses som en troværdig leder af partiet, også selv om han tabte Det Hvide Hus, Repræsentanternes Hus og Senatet, skriver CNN.

Link til The Hill-kommentar
Link til Washington Post-artikel
Artiklen fortsætter efter annoncen
Link til CNN-analyse
Link til BBC-kommentar
  • American Conservative Union Holds Annual Conference In Florida
    Trump blev flere gange mødt af store bifald under tale til konservativ konference. Foto: Joe Raedle/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken