cookie-og-privatlivspolitik
Tilhængere af venstrefløjskandidaten Pedro Castillo havde onsdag aften lokal tid samlet sig udenfor Perus nationale valgkommission, mens de venter på det endelige valgresultat. Castillo har en snæver føring, men den konservative Keiko Fujimori hævder, at der er store uregelmæssigheder.

2

Billeder

Tilhængere af venstrefløjskandidaten Pedro Castillo havde onsdag aften lokal tid samlet sig udenfor Perus nationale valgkommission, mens de venter på det endelige valgresultat. Castillo har en snæver føring, men den konservative Keiko Fujimori hævder, at der er store uregelmæssigheder.
Foto: Alessandro Cinque/Reuters

Udland

Anklager kræver præsidentkandidat i Peru varetægtsfængslet

Venstrefløjskandidat bevæger sig mod sejr i Peru. Anklager kræver den konservative Fujimori tilbage i fængsel.




10. juni 2021 kl. 21:20 Af Ritzau

Anklagemyndigheden i Peru vil have en af de to præsidentkandidater, den konservative Keiko Fujimori, varetægtsfængslet forud for en korruptionssag mod hende.

Hun har overtrådt betingelserne for sin prøveløsladelse, lyder det fra anklageren.

Keiko Fujimori har i forvejen siddet varetægtsfængslet i 16 måneder i alt i forbindelse med anklagerne mod hende.

Hun mistænkes for at have taget imod penge fra den brasilianske byggegigant Odebrecht og have brugt pengene på sin valgkamp i 2011 og 2016.

Hun nægter sig skyldig i anklagerne.

Annonce

Netop nu er hun en af de to hovedpersoner i en yderst tæt slutspurt ved landets præsidentvalg.

Fire dage efter valget er der endnu ikke officielt udråbt en vinder af valget.

Hele 99,998 procent af stemmerne er talt op, viser en officiel opgørelse.

Venstrefløjskandidaten Pedro Castillo har en lille føring på 0,4 procentpoint over Fujimori. Det svarer til lidt over 71.000 stemmer.

Men 300.000 stemmer er ved at blive gennemgået igen - enten fordi de er ugyldige, eller fordi det er uklart, hvor krydset er sat.

Annonce

Den proces kan tage flere dage og vil yderligere forsinke en officiel afgørelse af, hvem der skal tage over efter den siddende præsident, Francisco Sagasti.

Flere steder er tilhængere af Castillo allerede gået i gang med at fejre hans sejr.

Men Fujimoris parti, Fuerza Popular, har krævet, at omkring 200.000 stemmer erklæres ugyldige på grund af påståede uregelmæssigheder ved valgstederne.

Valgobservatører har meddelt, at anden og afgørende runde af præsidentvalget er foregået uden de store uregelmæssigheder.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

EM i skyggen 13. juni 2021 kl. 23.00

AF: JOHN BRILL ENGKEBØLLE

Det frie valg 11. juni 2021 kl. 23.50

AF: TOM AHLQVIST

Venstre,s nedstigning fra… 10. juni 2021 kl. 14.17

AF: PAW HALLANDSON

Skat, hvor skal børnene være? 08. juni 2021 kl. 11.55

AF: JOHN WENNERWALD

Modige beslutninger 06. juni 2021 kl. 21.56

AF: JOHN WENNERWALD

Sorteper 30. maj 2021 kl. 21.04

Annonce

ANNONCE