cookie-og-privatlivspolitik
AstraZeneca har oplyst, at EU må forvente at modtage langt færre AstraZeneca-vacciner i denne uge end planlagt. (Arkivfoto)
AstraZeneca har oplyst, at EU må forvente at modtage langt færre AstraZeneca-vacciner i denne uge end planlagt. (Arkivfoto)
Foto: Sergio Perez/Reuters

Udland

AstraZeneca-leverance til EU halveres i denne uge

AstraZeneca kan ikke levere det lovede antal vaccinedoser til Europa i denne uge, oplyser selskabet.




09. april 2021 kl. 18:51 Af Ritzau

EU modtager langt færre AstraZeneca-vacciner i denne uge end planlagt.

Selskabet meddeler ifølge nyhedsbureauet AFP, at halvdelen af de vaccinedoser, der skulle leveres til EU i denne uge, er forsinket.

- Vi meddelte Europa-Kommissionen og medlemslandede i sidste uge, at et af to partier til levering denne uge skal undersøges og vil blive leveret snart, siger en talsperson for AstraZeneca ifølge AFP.

I forvejen er AstraZenecas vaccine mod covid-19 præget af problemer. Brugen af vaccinen er således sat på pause - eller bruges kun på bestemte aldersgrupper - i en lang række lande.

Det skyldes, at flere personer er blevet ramt af blodpropper efter vaccination med AstraZeneca.

Annonce

Blodpropperne er kendetegnet ved, at patienterne har fået flere blodpropper, samtidig med at de havde et lavt antal blodplader.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) meddelte onsdag, at der var en mulig sammenhæng mellem vaccinen og et særligt sygdomsbillede med blodpropper.

I Danmark har brugen af vaccinen været helt i bero, siden Lægemiddelstyrelsen i begyndelsen af marts fik nys om, at blodpropperne kunne have noget at gøre med vaccinen.

Flere europæiske lande reagerede efter meddelelsen fra EMA ved at ændre på aldersgruppen, som tilbydes AstraZenecas vaccine.

De britiske sundhedsmyndigheder valgte, at personer under 30 år skal tilbydes en anden coronavaccine. Belgien har suspenderet brugen af vacciner fra AstraZeneca for personer under 55 år.

Annonce

Myndighederne i Italien har stoppet med at give vaccinen til folk under 60 år. De italienske sundhedsmyndigheder sagde dog onsdag aften, at folk, der har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen, også kan modtage stik nummer to.

De spanske myndigheder har meddelt oplyst, at vaccinen fra AstraZeneca kun skal tilbydes personer i alderen 60 til 65 år.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Paradigmeskifte version 2.0 09. maj 2021 kl. 22.09

AF: PAW HALLANDSON

Det skriger til himlen! 09. maj 2021 kl. 20.40

AF: LEIF A. JENSEN

Demokrat i Danmark! Hvor? 05. maj 2021 kl. 09.29

AF: JOHN WENNERWALD

Den 1. maj 02. maj 2021 kl. 22.18

AF: LARS RASMUSSEN

Solcellepark Grænge Åbent… 01. maj 2021 kl. 09.17

AF: JOHN WENNERWALD

Coronakuller 25. april 2021 kl. 22.26

Annonce

ANNONCE