cookie-og-privatlivspolitik

Udland

Australien køber tyske kampvogne for 25 milliarder

Den australske hær har afgivet sin største ordre nogensinde på over 200 pansrede køretøjer.




14. marts 2018 kl. 05:22 Af /ritzau/dpa

Annonce

Australien planlægger forsvarsudgifter på 200 milliarder dollar de næste ti år, og onsdag er fem milliarder dollar afsat til køb af en ny flåde af let armerede køretøjer.

Det svarer til næsten 25 milliarder kroner.

Den tyske koncern Rheinmetalls datterselskab i Australien skal bygge de i alt 211 pansrede køretøjer på en ny fabrik i delstaten Queensland.

Ordren er den største enkeltstående nogensinde for den australske hær, siger premierminister Malcolm Turnbull.

Ifølge Turnbull har Rheinmetall designet en overlegen kampmaskine.

- Det drejer sig om dræberegenskaber og overlevelsesevner. Om formåen og beskyttelse og Boxer Combat Reconnaissance Vehicle (CRV) bringer alt det sammen, siger Turnbull i forbindelse med offentliggørelsen af ordren.

CRV, der har otte hjul, er blevet udråbt til at yde maksimal beskyttelse mod miner og hjemmelavede bomber. Den kan anvendes i selv meget vanskeligt terræn og har en høj topfart.

En granatkaster er del af standardbevæbningen, som kan udvides med et missilsystem. Køretøjet kan fjernstyres uden en besætning om bord.

Ifølge den australske forsvarsminister, Marise Payne, er der tale om et slidstærkt køretøj.

CRV'eren er afprøvet under ekstreme temperaturforhold og i vådt og tørt terræn, fortæller ministeren.

- Vi har skudt mod dem og vi har forsøgt at sprænge dem i luften, fortæller ministeren.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: CONNI NIS-HANSEN

Snigmord på offentlig… 16. december 2018 kl. 12.07

AF: ANDREAS ELLEBY

Lolland bank ingen selv indsigt 14. december 2018 kl. 06.06

AF: JOHN WENNERWALD

Økonomisk uansvarligt 09. december 2018 kl. 20.43

AF: PER BERNER

Præstegården i Rødby 09. december 2018 kl. 16.45

AF: VALDEMAR HVIDBERG ALBAN

Afviste kriminelle… 08. december 2018 kl. 18.32

AF: JOHN WENNERWALD

Regionen mangler læger 02. december 2018 kl. 22.45

Annonce