cookie-og-privatlivspolitik

Udland

Avis: Storbritannien vil mindske Huaweis rolle i 5G-netværk

Premierminister Boris Johnson vil gøre Storbritannien mindre afhængig af Kina i udbygning af infrastruktur.




23. maj 2020 kl. 03:00 Af Ritzau

Annonce

Kinesiske virksomheder skal ifølge den britiske premierminister, Boris Johnson, være langt mindre involveret i udbygning af britisk infrastruktur end hidtil. Og fra 2023 skal Kina helt været udelukket fra den slags opgaver.

Det skriver avisen The Daily Telegraph sent fredag.

Premierministerens kontor afviser at kommentere oplysningerne.

Ifølge avisen planlægger Johnson i første omgang at mindske det kinesiske teleudstyrsfirma Huaweis engagement i opbygning af et 5G-netværk i Storbritannien.

- Han ønsker fortsat et forhold til Kina, men Huawei-aftalen vil blive reduceret markant. Embedsfolk er blevet bedt om at lave en plan for at mindske Huaweis medvirken så hurtigt som muligt, siger en kilde til avisen.

I januar sagde den britiske regering god for, at Huawei kunne stå for op til 35 procent af opgaven med at etablere et 5G-netværk.

Reuters har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Huawei.

Den amerikanske regering har tidligere sagt, at det kan udgøre en mulig sikkerhedsrisiko at anvende udstyr fra Huawei, og advaret allierede om, at de risikerer at blive afskåret fra deling af vigtige efterretningsoplysninger, hvis de lader Huawei stå for udbygning af teleinfrastruktur.

Tidligere fredag skrev avisen The Times, at Boris Johnson har udbedt sig planer for, hvordan Storbritannien kan frigøre sig fuldstændigt for import af vigtige lægemidler og anden form for "strategisk" import fra Kina.

Styret i Kina er blevet kritiseret for håndteringen af udbruddet af coronavirus, der begyndte i byen Wuhan. Regeringen i Beijing har afvist beskyldninger fra USA, om at den tilbageholdt oplysninger i udbruddets indledende fase.

Ifølge Daily Telegraph håber Boris Johnson at kunne indgå en bedre handelsaftale med USA ved at gøre Storbritannien mindre afhængig af Kina.

USA og Storbritannien ventes at indgå nye samarbejdsaftaler om handel i kølvandet af briternes udtræden af EU.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

broen og tilbud på 100.mill. 29. maj 2020 kl. 16.26

AF: EMMA MARIE HOLM

Hvad med vores erhvervsliv? 29. maj 2020 kl. 12.34

AF: BJØRN BOESKOV

Svaret blæser i vinden 27. maj 2020 kl. 19.04

AF: JOHN WENNERWALD

Snot for sig og skæg for sig 24. maj 2020 kl. 22.47

AF: JOAN GERTI KRAGH

Grøn Genstart,… 18. maj 2020 kl. 12.53

AF: JOHN WENNERWALD

Skeletterne vælter ud af skabet 17. maj 2020 kl. 20.59

Annonce