Bekymrede borgere presser EU-ledere før skæbnevalg om klima

Når EU's 28 stats- og regeringschefer mødes i Bruxelles torsdag for at træffe en stor klimabeslutning, vil de være meget bevidste om resultatet af de seneste valg til Europa-Parlamentet og andre valg i Europa.

De partier, som taler for at sætte fart på bekæmpelsen af klimaforandringer, har vundet mandater, og derfor er EU-landenes ledere under pres.

Det største enkeltstående og helt konkrete spørgsmål på mødet lyder, om EU skal fastsætte et mål om at blive klimaneutral i 2050. EU-landene blokerede senest forslaget på et topmøde 22. marts.

- Det er helt klart, at der er sket meget siden marts. Et antal medlemslande har erklæret sig klar til at gå i retning af klimaneutralitet i 2050.

- Vi har stadig ikke enstemmighed. Men et overvældende antal medlemslande, og herunder lande, man ikke ville forvente, har valgt at acceptere dette mål, siger en højtstående EU-embedsmand før mødet.

At være klimaneutral eller CO2-neutral betyder, at balancen mellem udledning af drivhusgasser går i nul med optagelsen af drivhusgasser.

EU-Kommissionen har foreslået 2050-målet for at sætte en ramme og et pejlemærke i bekæmpelsen af klimaforandringer.

Det vil tvinge EU-Kommissionen til at tænke klimamålet ind, når andre forslag lægges frem, og investorer vil få tryghed til at træffe klimavenlige beslutninger, argumenterer tilhængerne af 2050-målet.

Modstanderne siger, at det er vældig dyrt, og det vil ramme hårdt socialt nogle steder i Europa med tab af arbejdspladser.

Siden - og efter grønne partiers fremgang - har flere lande og herunder Tyskland sluttet sig til klimamålet.

Klimaneutralitet kan opnås på forskellig vis. Dels skal man begrænse udledningen af CO2. Dels skal man finde måder at optage og fjerne CO2 fra atmosfæren.

Træer optager CO2, og dermed kan skove bidrage til at nå en balance. Men også menneskeskabte teknologier kan optage drivhusgasser og lagre dem. Der forskes i, hvordan det kan gøres på mere økonomisk vis.