cookie-og-privatlivspolitik
Kina har doneret beskyttelsesudstyr til EU for at hjælpe med bekæmpelsen af coronavirus. Det sker efter aftale mellem EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Kinas premierminister, Li Keqiang. Beskyttelsesudstyret er mandag ankommet i Italien. (Arkivfoto)
Kina har doneret beskyttelsesudstyr til EU for at hjælpe med bekæmpelsen af coronavirus. Det sker efter aftale mellem EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Kinas premierminister, Li Keqiang. Beskyttelsesudstyret er mandag ankommet i Italien. (Arkivfoto)
Foto: George Frey/Reuters

Udland

Beskyttelsesudstyr fra Kina til EU er leveret i Italien

To millioner hospitalsmasker og 50.000 testkits er doneret til EU fra Kina. Det er mandag ankommet i Italien.




06. april 2020 kl. 13:53 Af Ritzau

Annonce

Kina lovede i marts at donere to millioner hospitalsmasker, 50.000 testkits og 200.000 ansigtsmasker til EU.

Det er mandag blevet leveret i Rom i Italien af et kinesisk fly.

EU's Emergency Response Coordination Center (ERCC) - som koordinerer levering af bistand til katastrofeberørte lande - har valgt, at donationen fra Kina til EU skal leveres til Italien, som er særligt hårdt ramt af coronapandemien.

Og det er vigtigt at hjælpe hinanden i disse tider, siger EU's krisekommissær, Janez Lenarcic.

- Vi er taknemmelige for Kinas støtte, og som formand von der Leyen sagde, har vi brug for hinandens støtte i tider med behov.

- EU og Kina har arbejdet sammen siden begyndelsen af coronavirus-udbruddet, siger han.

Det er EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som fik en aftale i stand med Kinas premierminister, Li Keqiang, om beskyttelsesudstyret 18. marts.

En helt essentiel støtte for EU i kampen mod virusset, lød det fra von der Leyen.

I januar donerede EU omkring 50 ton beskyttelsesudstyr til Kina, da landet var hårdt ramt af virusset og havde brug for hjælp.

Det udstyr blev givet af Frankrig, Tyskland, Italien, Letland, Estland, Østrig, Tjekkiet, Ungarn og Slovenien gennem EU's civilbeskyttelsesmekanisme.

EU har i ugevis været epicentrum for coronapandemien, som ifølge WHO begyndte i Kina i december sidste år.

Det er især det nordlige Italien, som har været hårdest ramt af coronavirusset.

I alt har Italien registreret flere end 15.000 coronadødsfald, hvilket er højere end noget andet land i verden.

Ifølge en opgørelse fra Johns Hopkins University er over en million mennesker registreret som smittede på verdensplan.

Mange lande tester ikke alle med symptomer på virusset, og derfor kan det reelle antal af smittede være langt højere.

Over 70.000 er meldt døde på verdensplan som følge af sygdommen Covid-19, som er den sygdom, coronavirus kan forårsage.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Socialdemokraterne, de… 03. juni 2020 kl. 11.14

AF: MARTIN WOUTERS

brædder er en lykkelig… 01. juni 2020 kl. 10.57

AF: JOHN WENNERWALD

Tilsyn med specialinstitutioner 31. maj 2020 kl. 22.40

AF: MARTIN WOUTERS

broen og tilbud på 100.mill. 29. maj 2020 kl. 16.26

AF: EMMA MARIE HOLM

Hvad med vores erhvervsliv? 29. maj 2020 kl. 12.34

AF: BJØRN BOESKOV

Svaret blæser i vinden 27. maj 2020 kl. 19.04

Annonce