Onsdag vil Joe Biden fremlægge planer for at trække USA's styrker ud af Afghanistan inden 11. september.
De amerikanske soldater skal senest den 11. september i år - på 20-årsdagen for angrebet i USA - være ude af Afghanistan.
Sådan lyder ambitionen fra USA's præsident, Joe Biden.
Det skriver den amerikanske avis The Washington Post, der tirsdag citerer anonyme kilder med kendskab til planen. Biden vil ifølge avisen offentligt præsentere tilbagetrækningen onsdag.
Højtstående amerikanske embedsmænd bekræfter oplysningen overfor nyhedsbureauerne AP, dpa og AFP. Efterfølgende har Det Hvide Hus bekræftet, at Biden onsdag vil fremlægge sine planer for en tilbagetrækning.
USA har officielt 2500 soldater udstationeret i Afghanistan. Antallet varierer dog, og ifølge Washington Post er antallet i dag nærmere 3500. En overgang var der op mod 100.000 amerikanske soldater i landet.
Andre Nato-lande har, ifølge det norske nyhedsbureau NTB, tilsammen godt 7500 soldater i Afghanistan
Joe Bidens forgænger, Donald Trump, forhandlede sig sidste år frem til en aftale med den militante talibanbevægelse. Her lød det, at de amerikanske styrker skulle være ude af Afghanistan senest 1. maj.
Talibanbevægelsen har advaret om, at den vil gå til angreb, hvis alle udenlandske soldater ikke er ude af landet inden den dato.
Bidens plan lægger op til, at de fleste styrker trækkes tilbage i løbet af den nærmeste tid. Men han garanterer altså ikke, at USA's soldater vil være ude af Afghanistan inden den aftalte deadline 1. maj.
Det vides ikke umiddelbart, hvad talibanbevægelsen tænker om den gradvise tilbagetrækning, som Biden planlægger.
Men en talsmand for bevægelsen oplyser tirsdag ifølge AFP, at Taliban ikke har tænkt sig at deltage i nogen møder om Afghanistans fremtid, før alle udenlandske styrker er trukket ud af landet.
Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, har onsdag indkaldt alliancens udenrigs- og forsvarsministre til et ekstraordinært møde. Det ventes ifølge NTB, at Afghanistan bliver et af temaerne.
Stoltenberg mødes også med USA's forsvarschef, Lloyd Austin, og USA's udenrigsminister, Anthony Blinken, i Nato-hovedkvarteret.
USA gik ind i Afghanistan i 2001.
Danmark har ikke længere kampstyrker i i Afghanistan. I dag består den danske indsats ifølge Udenrigsministeriet af et mindre antal rådgivere, instruktører og støttebidrag omkring Kabul. Dertil kommer økonomisk bistand til kapacitetsopbygning og drift af de afghanske sikkerhedsstyrker.