cookie-og-privatlivspolitik
Nogle passagerer er ikke meget for at bære mundbind, når de flyver i USA. Det kan koste en bøde. Billedet er fra Newark-lufthavnen i New Jersey nær New York.
Nogle passagerer er ikke meget for at bære mundbind, når de flyver i USA. Det kan koste en bøde. Billedet er fra Newark-lufthavnen i New Jersey nær New York.
Foto: Strf/Star Max/Ipx/Ritzau Scanpix

Udland

Bøder skaber ro blandt passagerer under flyrejser i USA

Krav om mundbind på flyrejser har ført til flere urolige episoder i luften i USA. Nu er der måske en løsning.




23. september 2021 kl. 15:32 Af Ritzau

Antallet af episoder med urolige passagerer i fly i USA er faldet betydeligt, efter at myndighederne har indført bødestraf for ikke at rette ind efter stewardesserne.

Det siger FAA, de amerikanske luftfartsmyndigheder.

I sidste uge var der i gennemsnit seks episoder per 10.000 flyvninger.

Det er en halvering i forhold til januar, da bødestraffen blev indført.

- Tendensen med episoder med urolige passagerer bevæger sig i den rigtige retning. Men fremskridtene må fortsætte. Det her er fortsat en trussel mod sikkerheden, og én episode er én episode for meget, siger FAA's chef, Steve Dickson, i en erklæring.

Annonce

Bødestraffen blev indført i forlængelse af stormen på den amerikanske kongres i Washington D.C. den 6. januar.

Det var dengang, da tilhængere af tidligere præsident, Donald Trump, trængte ind i Kongressen for at vise deres utilfredshed med resultatet af præsidentvalget i november.

Dickson indførte bødestraf for uro på fly, fordi nogle af deltagerne i demonstrationerne for Trump den 6. januar havde været urolige.

Det er generelt kravet om at bære mundbind under flyvninger, der har skabt de fleste episoder.

Kravet er indført på grund af coronapandemien, men ikke alle vil bruge mundbind.

Annonce

Hundredvis af personer har fået forbud mod at flyve med forskellige selskaber, og nogle har fået solide bøder.

Ifølge FAA har der frem til den 21. september i år været 4385 rapporterede tilfælde med urolige passagerer. 3199 tilfælde har afsæt i strid om mundbind.

Den 19. august rapporterede CNN, at FAA havde udstedt bøder på over en million dollar siden januar.

Senest, skrev CNN, var der udstedt bøder på 531.545 dollar fordelt på 34 passagerer, der ikke kunne holde sig i ro.

Det samlede bødekrav på omkring en million fordeler sig på 80 personer. Det giver i runde tal i gennemsnit et krav på 12.500 dollar per person.

Annonce

Det er 79.000 kroner.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: TOM AHLQVIST

Helhedsplaner og disses proces. 18. oktober 2021 kl. 13.10

AF: JOHN WENNERWALD

Vi kan mere 17. oktober 2021 kl. 22.02

AF: KIM EGELUND

Derfor er det vigtigt at… 16. oktober 2021 kl. 11.10

AF: BOB NIELSEN

Byrådet stemte imod dansk… 15. oktober 2021 kl. 06.47

AF: JOHN WENNERWALD

Sydkysten bliver grønnere 10. oktober 2021 kl. 23.23

AF: KURT HANSEN

Bogø vindmøller 05. oktober 2021 kl. 14.31

Annonce

ANNONCE