cookie-og-privatlivspolitik
Den britiske premierminister, Boris Johnson, der her besøger et hospital i Conwall i sidste måned,  kritiseres for, at han i valgkampens sidste fase har grebet ud efter en journalists mobiltelefon og puttet den i lommen. (Arkivfoto)
Den britiske premierminister, Boris Johnson, der her besøger et hospital i Conwall i sidste måned, kritiseres for, at han i valgkampens sidste fase har grebet ud efter en journalists mobiltelefon og puttet den i lommen. (Arkivfoto)
Foto: Dan Kitwood/Ritzau Scanpix

Udland

Boris Johnson tog mobiltelefon fra kritisk journalist

Episode har skabt mere fokus på sundhedssektoren i sidste fase af den britiske valgkamp.




10. december 2019 kl. 19:15 Af Ritzau

Annonce

Den britiske premierminister, Boris Johnson, er blevet kritiseret, efter at han i valgkampens sidste fase har grebet ud efter en journalists mobiltelefon og puttet den i lommen.

Det skete, da journalisten bad ham om at se et foto af en syg dreng, som sov på gulvet på et af landets overfyldte hospitaler.

Episoden op til det britiske parlamentsvalg torsdag har forstærket debatten om problemerne i sundhedssektoren.

Johnsons konservative parti står til at vinde et flertal ved valget på torsdag ifølge meningsmålingerne. Det ventes at medføre, at briterne forlader EU den 31. januar.

Men arbejderpartiet Labour håber at vinde nyt terræn på grund af Johnsons reaktion over for journalisten, som stillede spørgsmål om landets hospitaler.

- At han nægter at se på et foto af et sygdomsramt barn på grund af de konservatives nedskæringer i Den Nationale Sundhedssektor (NHS), er et nyt lavpunkt for premierministeren, siger Labours sundhedsordfører, Jonathan Ashworth, til nyhedsbureauet Press Association.

Labours leder, Jeremy Corbyn, siger i en erklæring, at det er "en skandale".

- At en fireårig dreng ikke kan få en hospitalsseng på grund af overfyldte institutioner er en "skandale".

Johnson, som senere så på fotografiet af den fireårige dreng og gav journalisten hans telefon tilbage, undskylder til alle, som har haft en dårlig oplevelse i sundhedssektoren.

Den konservative sundhedsminister, Matt Hancock, var tirsdag i Leeds for at undskylde for manglen på hospitalssenge.

En undersøgelse, som blev omtalt i britiske medier tirsdag, viser, at tusindvis af patienter dør, mens de venter på operationer, som haster.

Den ikke offentliggjorte undersøgelse, som er udarbejdet af to læger i den britiske sundhedssektor, viser, at 5449 patienter er døde i de seneste tre år efter at have ventet seks til 11 timer på en hospitalsseng efter ulykker eller pludseligt opstået alvorlig sygdom.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

God bedring til Prinsen 02. august 2020 kl. 21.26

AF: JOHN WENNERWALD

Forebyg højresvingsulykker 27. juli 2020 kl. 00.27

AF: STEFFEN BJØRNSGAARD BAGGER

Hvilke tal skal vurdere os 26. juli 2020 kl. 14.19

AF: FRANCOISE ANDERSEN

DIAMANTBRYLLUP 23. juli 2020 kl. 10.44

AF: MARTIN WOUTERS

sejlrende og rensning 21. juli 2020 kl. 20.58

AF: JOHN WENNERWALD

Kan pensionsalderen gå den… 20. juli 2020 kl. 11.28

Annonce