Annonce
Udland

Brexitforkæmper kan få 1,3 millioner kroner grundet EU-farvel

Britiske EU-parlamentarikere - herunder brexit-forkæmper Nigel Farage - har ifølge mediet Politico krav på visse ydelser, selv om landet forlader EU. (Arkivfoto). Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

Nigel Farage og 72 andre britiske MEP'er har udsigt til et eftervederlag fra EU-Parlamentet efter brexit.

Når briterne siger farvel til EU 29. marts, er der udsigt til et klækkeligt eftervederlag til de 73 britiske medlemmer af EU-Parlamentet, blandt andre Nigel Farage.

Det skriver mediet Politico, der dækker europæisk politik.

Størrelsen af ydelsen afhænger af, hvor lang tid politikerne har været medlemmer af parlamentet.

De britiske parlamentarikere har ret til en ydelse på 8611,31 euro - eller 64.000 kroner - per år, de har været i parlamentet, om måneden før skat i op til to år.

Det betyder, at eksempelvis brexit-forkæmper Nigel Farage, der har været medlem af parlamentet siden 1999, kan gøre krav på 172.000 euro - svarende til knap 1,3 millioner kroner.

Det forudsætter dog, at han ikke påtager sig andet parlamentarisk arbejde i 20 måneder efter brexit.

De britiske politikere har ifølge Politico også ret til at få refunderet halvdelen af de såkaldte "blyantspenge" i tre måneder efter brexit.

"Blyantspenge" er et beløb, der er beregnet til at dække omkostninger til kontordrift, herunder telefoni og computerudstyr. Tillægget er i 2018 på 32.850 kroner per måned.

Det særlige ved tilskuddet er, at der ikke er krav om dokumentation for, hvordan pengene anvendes.

Oplysningerne stammer ifølge Politico fra et 22 sider langt dokument, som de britiske MEP'er har modtaget.

Det britiske Underhus stemmer tirsdag 15. januar om brexitaftalen, der fastlægger vilkårene for landets udtrædelse af EU.

Nigel Farage er blevet stærkt kritiseret oven på den britiske brexitafstemning. Ikke mindst da det stod klart, at han ikke havde nogle reelle forslag til, hvordan resultatet skulle implementeres i virkeligheden.

I stedet kritiserede han regeringen, der havde kæmpet imod brexit, for ikke at have en plan.

Han valgte få uger efter valget at træde tilbage som leder for Ukip og fra politisk arbejde i Storbritannien.

Nigel Farage er også kritiseret for, at han er blevet siddende i EU-Parlamentet, hvor han har haft et mandat siden 1999.

- Jeg er overrasket over, at du er her. Du kæmpede for brexit. Briterne har stemt for brexit. Hvorfor er du her?, sagde formand for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker, da Farage vendte tilbage til plenarsalen i EU-Parlamentet.

Nigel Farages periode i EU-Parlamentet udløber i 2019.

  • BRITAIN-EU-POLITICS-BREXIT
    Britiske EU-parlamentarikere - herunder brexit-forkæmper Nigel Farage - har ifølge mediet Politico krav på visse ydelser, selv om landet forlader EU. (Arkivfoto). Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk