cookie-og-privatlivspolitik
Brexitpartiet, der ledes af Nigel Farage, vil ikke udforde de konservative poster i parlamentet af frygt for stemmedeling mellem Det Konservative Parti og Brexitpartiet.
Brexitpartiet, der ledes af Nigel Farage, vil ikke udforde de konservative poster i parlamentet af frygt for stemmedeling mellem Det Konservative Parti og Brexitpartiet.
Foto: Scott Heppell/Reuters

Udland

Brexitpartiet giver håndsrækning til Boris Johnson før valg

For at undgå deling af stemmer fra brexittilhængere vil Brexitpartiet holde sig fra de konservatives pladser.




11. november 2019 kl. 13:53 Af Ritzau

Annonce

Brexitpartiet, der ledes af EU-skeptiske Nigel Farage, vil ikke udfordre de konservative pladser i parlamentet ved det kommende britiske valg.

Det siger Farage mandag i Hartlepool i England under sin valgkamp.

- Brexitpartiet kommer ikke til at udfordre de 317 sæder, som Det Konservative Parti vandt ved det seneste valg.

- Vi kommer til gengæld til at fokusere hele vores indsats på de pladser, som indtages af Labour-partiet, der fuldstændig har forladt deres valgprogram fra 2017, lyder det fra 55-årige Nigel Farage.

Beslutningen skal hjælpe den konservative premierminister, Boris Johnson, til sejr ved parlamentsvalget i Storbritannien 12. december.

Formålet er således at forhindre, at tilhængere af brexit fordeler deres stemmer mellem Det Konservative Parti og Brexitpartiet.

- Beslutningen forhindrer, at en ny folkeafstemning finder sted, siger Farage.

Boris Johnson byder Farages udmelding velkommen. Premierministeren siger, at et "hung parliament" er den største trussel mod brexit.

"Hung parliament" henviser til et valgresultat, hvor ingen partier får de nødvendige 326 mandater til et absolut flertal.

Også Sara Hobolt, der er professor med speciale i valg ved London School of Economics, kalder udmeldingen for godt nyt for Johnson.

- Det er tydeligvis godt for Det Konservative Parti. Primært fordi vi ved, at Brexitpartiet hovedsageligt truer de konservative stemmer.

- Farage sender et signal om, at Boris Johnson repræsenterer den ægte brexitstemme, og det har stor betydning. Hvis jeg var Boris Johnson, ville jeg være ret glad for det her, siger Sara Hobolt.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Sundhedsvæsnet får et løft i 2020 01. december 2019 kl. 21.30

AF: VALDEMAR HVIDBERG ALBAN

Så er det nok! 01. december 2019 kl. 17.10

AF: BJARKE ROSENKILDE

Marcus Knuth, en kommende… 29. november 2019 kl. 13.08

AF: BJARKE ROSENKILDE

Skraldespansk 29. november 2019 kl. 12.51

AF: JOHN WENNERWALD

Kriminelle bandemedlemmer… 24. november 2019 kl. 21.50

AF: BJARKE ROSENKILDE

Bedstemor med slag i! 21. november 2019 kl. 18.21

Annonce