Annonce
Udland

Briterne holder ny brexitplan tilbage

- EU-Kommissionen er parat til at arbejde dag og nat for at forsøge at finde de tekniske og politiske løsninger, som kræves, fastslår EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der mødte Johnson mandag. Han understreger, at der fortsat er en meget reel risiko for et brexit uden en aftale. Foto: Frederick Florin/Ritzau Scanpix

- Vi er gået til møder med vores papirer, men vi har ikke givet dem fra os, siger regeringskilde til avis.

Den britiske regering under premierminister Boris Johnson har et forslag til en alternativ løsning for grænsen mellem Storbritannien og Irland. Men den vil endnu ikke fremlægge forslaget over for EU.

Det rapporterer flere britiske medier.

Ifølge medierapporterne foreligger der et "nyt udkast til en brexit-plan".

- Men den vil først blive fremlagt formelt for EU's embedsmænd om et par uger, skriver Politico.

I Bruxelles siger repræsentanter for EU's ledelse, at EU venter på skriftlige udspil fra London, men at de ikke er kommet.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der mødte Johnson mandag, siger, at der fortsat er en meget reel risiko for et brexit uden en aftale.

- Jeg har opfordret premierministeren til at komme med skriftlige forslag. Før det sker, kan jeg ikke stå frem og se jer (journalister, red.) i øjnene og tale om, at der er sket virkelige fremskridt i processen.

- Men jeg kan fastslå, at vores drøftelser var konstruktive og til dels positive, siger Juncker om sit seneste møde med Johnson.

- EU-Kommissionen er parat til at arbejde dag og nat for at forsøge at finde de tekniske og politiske løsninger, som kræves, fastslår han.

I London siger en regeringskilde til avisen The Daily Mirror, at "vi er gået til møder med vores papirer, men vi har ikke givet dem fra os."

- Så snart man deler noget, så sender vi det bogstaveligt talt til 27 hovedstæder. Og når man deler noget med 27 lande, har man ikke længere kontrol over det, siger en anden kilde til The Daily Mail.

Ifølge kilderne skal de konkrete forslag først offentliggøres efter det konservative partis efterårskongres, som finder sted i dagene den 29. september -2. oktober. Det rapporterer nyhedshjemmesiden Politico Europe.

Ifølge Politico har den plan, som omtales, været fremme tidligere. Det gælder et fælles irsk marked for mad og landbrug. Told og kontrol af andre varer skal udføres et andet sted end ved grænsen.

- Med denne plan vil Nordirland i praksis blive en økonomisk specialzone i både EU og Storbritannien. Der vil fortsat være en grænse, men briternes ønske er, at kontrol skal foregå et andet sted for at undgå politiske spændinger, skriver The Financial Times.

  • FRANCE-EU-BRITAIN-PARLIAMENT-BREXIT
    - EU-Kommissionen er parat til at arbejde dag og nat for at forsøge at finde de tekniske og politiske løsninger, som kræves, fastslår EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der mødte Johnson mandag. Han understreger, at der fortsat er en meget reel risiko for et brexit uden en aftale. Foto: Frederick Florin/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem