Annonce
Udland

Britisk sundhedsminister håber på normal sommer trods opblussen

Ifølge den britiske sundhedsminister, Matt Hancock, kan briterne se frem til en normal sommer 2021, hvis alt går efter planen. Chefen for den britiske sundhedsstyrelse advarer dog om, at situationen i Storbritannien kan komme ud af kontrol. (Arkivfoto). Foto: Jeff Overs/Reuters

Hvis en vaccine viser sig at være effektiv, kan briterne nyde næste sommer uden restriktioner ifølge minister.

Briterne kan måske se frem til at nyde næste sommer uden at skulle tænke på at holde afstand, spritte hænder eller møde lukkede døre på restauranter og caféer.

Det kræver dog, at en vaccine viser sig at være effektiv over for coronavirusset, der nu igen er blusset op i landet.

Sådan lyder vurderingen mandag fra sundhedsminister Matt Hancock i et interview med ITV.

- Hvis en af vaccinerne kommer i starten af næste år, vil det - håber jeg - blive næste sommer.

Sådan lyder svaret, da han bliver spurgt om udsigterne til, at briterne kan vende tilbage til en normal hverdag.

Ifølge Matt Hancock ventes en vaccine at blive klar i starten af 2021.

Han tilføjer, at de mest sårbare patienter allerede kan blive vaccineret i slutningen af 2020 - måske inden jul.

- Men derefter skal den (vaccinen, red.) massedistribueres, og de første, der får den, er de mennesker, der er mest udsatte, siger Matt Hancock.

Briterne oplever i disse dage en ny opblussen af virusset.

De seneste dage er der registreret næsten 6000 nye smittede dagligt, og antallet af indlagte patienter stiger voldsomt.

Chris Whitty, der er chef for den britiske sundhedsstyrelse, advarer om, at situationen kan komme ud af kontrol.

- Hvis vi fortsætter på denne måde, vil antallet af coronarelaterede dødsfald fortsætte med at stige - måske eksponentielt, siger han på et pressemøde mandag.

- Det betyder, at det vil fordobles, fordobles og fordobles igen, og man hurtigt går fra et ret lille antal til et meget stort antal, tilføjer han.

Foreløbig er der registreret godt 41.000 coronarelaterede dødsfald i Storbritannien.

Kun i USA, Indien, Brasilien og Mexico er der registreret flere.

  • The Andrew Marr Show in London
    Ifølge den britiske sundhedsminister, Matt Hancock, kan briterne se frem til en normal sommer 2021, hvis alt går efter planen. Chefen for den britiske sundhedsstyrelse advarer dog om, at situationen i Storbritannien kan komme ud af kontrol. (Arkivfoto). Foto: Jeff Overs/Reuters
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem