Annonce
Udland

CNN fjerner stjernevært efter afsløring om skandaleramt bror

Chris Cuomo, en af USA's mest profilerede tv-værter, er blevet suspenderet fra sit job på CNN på ubestemt tid. (Arkivfoto). Foto: Mike Blake/Reuters

Den kendte tv-vært Chris Cuomo er fjernet fra skærmen efter afsløring om rolle i forsvar af guvernør-bror.

Den amerikanske tv-station CNN har suspenderet den fremtrædende tv-vært Chris Cuomo på ubestemt tid.

Det oplyser CNN natten til onsdag.

Suspenderingen sker som følge af, at Chris Cuomo har spillet en større rolle end hidtil kendt i forsøget på at forsvare sin storebror, tidligere New York-guvernør Andrew Cuomo, mod anklager fra flere kvinder om krænkende adfærd.

Det fremgår af dokumenter, som mandag blev offentliggjort af delstaten New Yorks justitsminister, Letitia James.

Ifølge dokumenterne kontaktede Chris Cuomo personer på andre medier for at finde ud af, om der var nye påstande på vej mod Andrew Cuomo.

Tidligere har Chris Cuomo nægtet at have kontaktet andre journalister for at hjælpe sin bror.

Allerede mandag meddelte CNN, at afsløringerne kunne få konsekvenser for Chris Cuomos ansættelse. Og det er så blevet en realitet tirsdag.

- Disse dokumenter tyder på en større grad af indblanding i sin brors bestræbelser (på at forsvare sig mod beskyldningerne, red.), end vi tidligere har været klar over. Derfor har vi suspenderet Chris på ubestemt tid og afventer yderligere evaluering, skriver CNN.

I august blev Andrew Cuomo tvunget til at trække sig som guvernør for New York efter ti år på posten. Det skete, efter at adskillige kvinder havde beskyldt ham for seksuelle krænkelser.

Andrew Cuomo afviste alle beskyldninger. Men han erkendte efter at være trådt tilbage, at han måske havde været for "familiær med folk".

Dokumenterne, som blev offentliggjort mandag, viser ifølge The New York Times, at Andrew Cuomo lænede sig op af en gruppe støtter for at lægge en strategi for, hvordan han skulle fjerne opmærksomhed fra beskyldningerne og overleve i jobbet som guvernør.

Til efterforskere har Chris Cuomo ifølge The New York Times fortalt, at han jævnligt talte med broren om, hvordan han skulle fremstå. Han havde også kritiseret Andrew Cuomo for at have "dårlig dømmekraft."

- Da sagen begyndte at eskalere, bad min bror mig om at hjælpe, sagde Chris Cuomo til efterforskere i et seks timer langt forhør.

I maj erkendte han over for CNN at have brudt nogle af mediets regler ved at rådgive sin bror. Desuden lovede han ikke at omtale sagen, når han var på skærmen.

Det havde CNN forståelse for på det tidspunkt, men siger nu, at de nye dokumenter udløser "alvorlige spørgsmål".

Chris Cuomo har endnu ikke udtalt sig om sin suspendering.

  • FILE PHOTO: CNN''s Chris Cuomo during a televised townhall with Democratic 2020 U.S. presidential candidate Senator Elizabeth Warren (D-MA) dedicated to LGBTQ issues in Los Angeles, California
    Chris Cuomo, en af USA's mest profilerede tv-værter, er blevet suspenderet fra sit job på CNN på ubestemt tid. (Arkivfoto). Foto: Mike Blake/Reuters
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Bil i brand på motorvejen

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan