Annonce
Udland

Canadisk politi bekræfter: Dødeligt brev sendt til Det Hvide Hus

Ifølge flere kilder er der fundet et brev med ricin, der skulle have været endt i Det Hvide Hus. Al post til Det Hvide Hus sorteres og gennemgås i en postcentral, der er placeret et andet sted, inden posten sendes til Det Hvide Hus og til præsident Donald Trump. (Arkivfoto) Foto: Erin Scott/Reuters

Det dødelige stof ricin er fundet i en forsendelse til Det Hvide Hus i USA, oplyser politi i Canada.

Et brev adresseret til Det Hvide Hus, som blev stoppet, inden det nåede frem, indeholdt det dødelige giftstof ricin.

Det bekræfter Royal Canadian Mounted Police (RCMP) lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

RCMP tilføjer, at test af forbundspolitiet FBI har fastslået, at der var tale om det farlige giftstof.

Forsendelsen var adresseret til præsident Donald Trump. Det oplyser to kilder i retssystemet til tv-stationen CNN. Efterforskere mener, at brevet er afsendt fra Canada.

En talsmand for RCMP bekræfter ifølge Reuters, at politiet har "modtaget en anmodning om assistance fra FBI i forbindelse med, at et mistænkeligt brev er blevet sendt til Det Hvide Hus".

Talsmanden siger, at de to politiforbund arbejder sammen, men han vil ikke give yderligere detaljer.

- På nuværende tidspunkt er der ikke en kendt trussel mod den offentlige sikkerhed, meddeler FBI ifølge Reuters.

Brevet blev fundet, inden det nåede frem til postsorteringen i Det Hvide Hus, oplyser en kilde i retssystemet til New York Times.

Forsendelsen blev opdaget tidligere på ugen på et sted, hvor posten til Det Hvide Hus sorteres og gennemgås, inden den bringes videre. Sorteringscentralen ligger separat fra Det Hvide Hus, skriver CNN.

Politiet forsøger nu at finde ud af, hvem afsenderen er, og om der er flere breve eller pakker af samme art i omløb.

Ricin er et giftigt planteprotein, der selv i små doser kan være dødeligt, hvis det inhaleres eller på anden måde indtages.

Der er ikke umiddelbart meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade i forbindelse med brevet.

Det er ikke første gang, at ricin er blevet forsøgt sendt til Det Hvide Hus eller andre højtstående offentlige kontorer.

Mindst to gange - i 2013 og 2014 - blev der sendt breve med ricin adresseret til præsident Barack Obama. De blev opsnappet i posten, inden de nåede frem til hans skrivebord.

I begge tilfælde blev afsenderen fundet og straffet med fængsel.

New York Times har forsøgt at få en udtalelse fra Det Hvide Hus om det seneste giftbrev, men det var ikke umiddelbart muligt.

  • U.S. President Trump holds news conference in Washington
    Ifølge flere kilder er der fundet et brev med ricin, der skulle have været endt i Det Hvide Hus. Al post til Det Hvide Hus sorteres og gennemgås i en postcentral, der er placeret et andet sted, inden posten sendes til Det Hvide Hus og til præsident Donald Trump. (Arkivfoto) Foto: Erin Scott/Reuters
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken