Næsten 80 procent af chilenerne har stemt ja til at ændre landets forfatning fra 1980, viser resultat.
Over tre fjerdedele af chilenerne har ved en folkeafstemning søndag stemt for, at landets forfatning skal omskrives.
Det viser resultatet, efter at mere end 99 procent af stemmerne er optalt.
Det oplyser landets valgmyndighed tidligt mandag morgen dansk tid.
I alt har 78,3 procent af chilenerne stemt ja til at omskrive forfatningen, der blev udarbejdet i 1980 under den autoritære general Augusto Pinochets styre.
Omvendt har 21,7 procent stemt imod en ændring af forfatningen, oplyser valgmyndigheden ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Jeg havde aldrig forestillet mig, at os chilenere ville være i stand til at forene os og sikre sådan en ændring, siger 46-årige Maria Isabel Nuñez, der sammen med tusindvis af andre fejrer resultatet i hovedstaden Santiago.
Også præsident Sebastián Piñera anerkender resultatet. I en tv-tale opfordrer han landet til at samarbejde om en "ny forfatning".
- Denne folkeafstemning er ikke slutningen. Det er begyndelsen på den vej, vi må gå sammen for at blive enige om en ny forfatning for Chile, siger han ifølge AFP.
- Indtil nu har forfatningen delt os. Fra i dag må vi alle samarbejde, så den nye forfatning kan danne ramme om sammenhold, stabilitet og fremtiden, tilføjer han.
Rekordmange chilenere har deltaget i søndagens folkeafstemning, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Embedsmænd fra valgmyndigheden og den chilenske regering samt analytikere peger på, at det store fremmøde især skyldes, at mange unge har stemt.
Claudio Fuentes, politisk analytiker ved universitetet Diego Portales i Santiago, fortæller, at måneder med protester ser ud til at have vendt en nedadgående tendens i stemmedeltagelsen.
- Jo flere mennesker, der stemmer, jo mere legitimt og overvældende er resultatet, siger han.
Da mørket faldt på søndag, affyrede politi tåregas og vandkanoner i et forsøg på at sprede hundredvis af mennesker, der havde samlet sig på den centrale plads Plaza Italia i Santiago, der har været centrum for protesterne.
Betjentene så dog senere ud til at trække sig, da menneskemængden voksede, idet flere ankom for at fejre resultatet.
Chiles nuværende forfatning stammer fra tiden under den brutale højreorienterede general Augusto Pinochets militærregime.
En ændring af forfatningen var et af de afgørende krav i sidste års store demonstrationer i landet.
Mange chilenere mener, at forfatningen bidrager til social ulighed. Blandt andet fordi, at den ikke fastslår, at det er statens ansvar at yde sundhedshjælp og uddannelse til borgerne.
Chile har en af Sydamerikas mest veludviklede økonomier. Men de høje leveomkostninger har været genstand for megen kritik.