Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Ikke alles rettigheder er blevet respekteret, erkender Chiles præsident efter en måned med uro i landet.
Chiles præsident fordømmer for første gang politiets brug af vold under de seneste ugers voldsomme uroligheder i landet. Præsident Sebastián Piñera kalder det for misbrug begået af politiet.
- Der er tale om overdreven brug af magt. Misbrug og forbrydelser er blevet begået, og ikke alles rettigheder er blevet respekteret, siger han i en tale til nationen ifølge nyhedsbureauet AFP.
Det sker søndag, hvor det er en måned siden, at urolighederne begyndte.
Hidtil har 22 mennesker mistet livet, mens tusindvis er såret.
Chilenerne demonstrerer blandt andet mod social og økonomisk ulighed.
I weekenden oplyste Chiles uafhængige menneskerettighedsinstitut, at det vil klage over politibetjentes angivelige medvirken til manddrab.
Anklagen lyder, at betjente forhindrede ambulancereddere i at nå frem til en person, der fik et hjertetilfælde under en demonstration fredag.
Ved at anvende tåregas og skyde med gummikugler samt vandkanoner gjorde betjentene det umuligt for redderne at behandle den 29-årige Abel Acuna.
Han døde kort efter episoden på et hospital i Santiago.
Både ambulancen og redderne blev ramt af projektiler, da de forsøgte at redde Acuna, lyder det fra instituttet.
Sagen bliver en del af en bunke på over 1000 andre sager, som for tiden bliver undersøgt af offentlige anklagere i Chile.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Anklagerne mod sikkerhedsstyrkerne lyder på alt fra seksuelle overgreb til tortur. De er blevet mangedoblet i løbet af de seneste uger med protester.
Uroen i Chile begyndte den 18. oktober som protester mod prisstigninger på metrobilletter i myldretiden.
Det har siden udviklet sig til en bredere protest mod den politiske status quo, høje leveomkostninger og et ønske om et bedre sundheds- og skolevæsen i landet, der ellers regnes blandt Sydamerikas mere velstående.
KOMMENTARER