Annonce
Udland

Danmark er klar til at tage nye skridt mod Rusland

Flere EU-lande er på vej med diplomatiske sanktioner over for Rusland i kølvandet på giftangreb i England.

Danmark er klar til at tage nye rent danske skridt mod Rusland efter giftangrebet i Salisbury.

Det fastslår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fredag ved ankomsten til andendagen på EU-topmødet i Bruxelles.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) vil fredag klokken 10 orientere Udenrigspolitisk Nævn om situationen.

Det sker, efter at statsministeren har orienteret ham om debatten på EU-topmødet torsdag aften.

EU har besluttet at hjemkalde sin ambassadør i Moskva til konsultationer i Bruxelles i en måned.

Beslutningen kommer, efter at EU-lederne på topmødet har erklæret sig enige med briterne i, at Rusland højst sandsynligt er ansvarlig for giftangrebet 4. marts.

Den danske regering overvejer lige nu, hvordan Danmark kan bakke yderligere op om Storbritannien.

- Og så vil regeringen over de kommende dage tage stilling til, hvordan - ikke om - men hvordan Danmark kan yde et bidrag, siger Lars Løkke Rasmussen.

Den irske premierminister, Leo Varadkar, bekræfter, at flere EU-lande i de kommende dage er på vej med diplomatiske sanktioner over for Rusland.

- Vi vil i Irland lave en sikkerhedsvurdering af diplomater. Vi kommer ikke til bare tilfældigt at udvise diplomater, siger Varadkar.

- Vi vil træffe en beslutning en af de første dage i næste uge, siger han.

Også lederne fra Litauen og Tjekkiet varsler på EU-topmødet nye nationale skridt i næste uge.

Lars Løkke Rasmussen bekræfter, at EU-landene har diskuteret muligheden for at udvise russiske diplomater og hjemkalde ambassadører.

- Det er jo et af de instrumenter, der var til diskussion i går (torsdag, red.). Men det er jo ikke noget, man bare gør, siger Lars Løkke Rasmussen.

Giftangrebet i Salisbury var rettet mod den tidligere russiske dobbeltspion Sergej Skripal og hans datter, Julia.

De er begge stadig indlagt i alvorlig tilstand.

Rusland har hele tiden afvist at have noget med angrebet at gøre.

Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, kritiserer Storbritannien for at opfordre de andre EU-lande til at tage skridt over for Rusland.

Lavrov siger ifølge det russiske nyhedsbureau Tass, at den britiske regering "febrilsk søger at få sine allierede til at tage konfrontatoriske skridt" mod Rusland.

Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken