Annonce
Udland

Danmark går forbi Norge og er verdens næstlykkeligste land

Om finnernes forkærlighed for saunagus er en del af grunden til, at landets ligger i toppen af listen over verdens lykkeligste lande er ikke til at vide. World Happiness Report nævner høj indkomst og social støtte som de vigtigste faktorer (Arkivfoto). Foto: Sam Kingsley/Ritzau Scanpix

Kun finnerne er lykkeligere end danskerne, viser den årlige rapport med titlen "World Happiness Report".

Det er fortsat ikke helt lykkedes for Danmark at generobre titlen som verdens lykkeligste land.

Danmark rykker dog en enkelt plads op på den årlige liste og kan nu bryste sig af at være det næstlykkeligste land i verden.

Det viser rapporten med titlen "World Happiness Report".

Danmark overhaler Norge, der sidste år lå nummer to, mens Finland for andet år i træk tager førstepladsen. Man skal tilbage til 2016 for at finde den seneste rapport, hvor Danmark lå i top.

Norge var verdens lykkeligste i 2017.

På listen for 2019 består top-3 af Finland, Danmark og Norge. Herefter følger Island, Holland, Schweiz, Sverige, New Zealand, Canada og Østrig.

Rapporten er udgivet af Sustainable Development Solutions Network.

Det globale initiativ blev lanceret af FN i 2012, og det har til formål at promovere lighed og tillid.

Årets opgørelse er baseret på spørgeskemaer, der er indsamlet mellem 2016 og 2018.

Her er folk blevet bedt om at svare, hvor godt deres liv er på en skala fra 0 til 10. Det fremgår af rapporten.

0 står for det værst tænkelige liv, mens 10 står for det bedst tænkelige liv.

For Danmark lyder den gennemsnitlige score på 7,600. For Finland, der topper listen, lyder gennemsnittet på 7,769.

Årets rapport tager også bestik af, hvordan den overordnede lykke har udviklet sig, siden den første data blev indsamlet i 2005.

Ifølge det norske nyhedsbureau NTB viser det sig, at niveauet af lykke er steget i flere lande, end den er faldet.

Men hvis man kigger på antallet af personer i stedet for antallet af lande, er udviklingen omvendt. Her er der flere personer, hvis lykke er faldet end steget.

Det skyldes, at lykkeligheden i meget befolkede lande - Indien blandt andre - er faldet i takt med, at indbyggertallet er steget.

Indien er et af de ti lande, der har oplevet størst nedgang i lykke de sidste 12 år. Den liste tæller desuden borgerkrigsramte Yemen og Syrien samt Botswana og Venezuela, der er plaget af politiske og økonomiske kriser.

  • FINLAND-LIFESTYLE-SAUNA
    Om finnernes forkærlighed for saunagus er en del af grunden til, at landets ligger i toppen af listen over verdens lykkeligste lande er ikke til at vide. World Happiness Report nævner høj indkomst og social støtte som de vigtigste faktorer (Arkivfoto). Foto: Sam Kingsley/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

112

105 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk