cookie-og-privatlivspolitik
Bortset fra menthol forbydes e-cigaretter med smag i delstaten New York. Her er man bekymret for, at unge lokkes til brug af e-cigaretter med kreative smagskombinationer.
Bortset fra menthol forbydes e-cigaretter med smag i delstaten New York. Her er man bekymret for, at unge lokkes til brug af e-cigaretter med kreative smagskombinationer.
Foto: Eva Hambach/Ritzau Scanpix

Udland

Delstaten New York forbyder e-cigaretter med smag

Det syvende mulige e-cigaretrelaterede dødsfald blev tirsdag bekræftet midt i en stribe af sygdomstilfælde.




18. september 2019 kl. 01:58 Af Ritzau

Annonce

E-cigaretter med smag er med øjeblikkelig virkning blevet forbudt i delstaten New York.

Det skriver flere nyhedsbureauer.

Dermed bliver New York den anden amerikanske delstat, der vedtager et forbud mod e-cigaretter.

Forbuddet træder øjeblikkeligt i kraft, mens det endnu venter på at blive implementeret i den anden delstat med et forbud, Michigan.

Søndag indkaldte guvernøren i New York, demokraten Andrew Cuomo, til et hastemøde i delstatens råd for offentlig sundhed, skriver Reuters.

Tirsdag besluttede rådet at vedtage et forbud med undtagelse af smagen menthol.

Særligt den høje af andel e-cigaretbrugere blandt unge har vakt bekymring.

- Det kan ikke benægtes, at e-cigaretfirmaer bevidst bruger smage som tyggegummi, Captain Crunch (et morgenmadsprodukt, red.) og candyfloss for at lokke unge til at bruge e-cigaretter - det er en offentlig sundhedskrise, og den slutter i dag, siger Cuomo i en meddelelse ifølge Reuters.

I alt syv dødsfald og flere hundrede tilfælde af sygdom og vejrtrækningsproblemer forbindes i USA til brugen af e-cigaretter.

USA's center for sygdomskontrol og forebyggelse (CDC) har ifølge NBC News oplyst, at der har været mindst 380 tilfælde af vejrtrækningsrelaterede sygdomme med forbindelse til e-cigaretter.

Tilfældene fordeler sig over i alt 36 amerikanske stater.

Tirsdag blev et syvende dødsfald bekræftet i Californien.

Mange af de syge eller nu afdøde har fortalt til myndighederne, at de er brugere af stoffet THC, det psykoaktive stof i cannabis.

Blandt de påvirkede er mange teenagere.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Moderne befolkningsopdragelse 21. oktober 2019 kl. 12.46

AF: BJARKE ROSENKILDE

Når Gud er død. 21. oktober 2019 kl. 02.13

AF: JOHN WENNERWALD

Velfærd i kommunerne 20. oktober 2019 kl. 21.26

AF: BJARKE ROSENKILDE

Borgerens stat 19. oktober 2019 kl. 13.42

AF: BJARKE ROSENKILDE

Lokalpolitik 18. oktober 2019 kl. 11.15

AF: JOHN WENNERWALD

Oprydning efter brystkræftsskandale 13. oktober 2019 kl. 20.51

Annonce