Annonce
Udland

Den norske sabotagehelt Joachim Rønneberg er død

Norge sørger over krigshelten Joachim Rønneberg, som ledede en stor sabotageaktion mod nazisterne i hans besatte hjemland i 1943. Under operationen saboterede han og andre norske frihedskæmpere en tysk-kontrolleret fabrik, som producerede tungt vand med henblik på produktion af atomvåben. Foto: Christensen, Marte/Ritzau Scanpix

Manden, der stoppede nazisternes atomvåbenplan, var den sidste berømte modstandsmand i Norge.

Norge sørger over krigshelten Joachim Rønneberg, som ledede en stor sabotageaktion mod nazisterne i hans besatte hjemland i 1943.

Rønneberg, der døde søndag, 99 år, blev mest kendt for sit vovemod i Operation Gunnerside.

Under operationen saboterede han og andre norske frihedskæmpere en tysk-kontrolleret fabrik, som producerede tungt vand med henblik på produktion af atomvåben.

Norsk Hydros fabrik i Vemork ved Rjukan i Telemarken blev ødelagt den 27. februar 1943.

Aktionen blev skildret i en Hollywoodfilm fra 1965, "Telemarkens helte", med blandt andre Kirk Douglas og Richard Harris i hovedrollerne.

- Rønneberg er formentligt den sidste af de mest kendte frihedskæmpere, som er faldet væk, siger den norske statsminister, Erna Solberg, til NTB.

Rønneberg trænede sammen med andre norske frihedskæmpere i Storbritannien, og blev sat til at lede den hemmelige Operation Gunnerside.

Vemork-fabrikken, som lå i det sydlige Norge nær Rjukan, var på det tidspunkt den eneste i verden, som producerede betydelige mængder af tungt vand.

I 2013 sagde Rønneberg til BBC, at han først forstod missionens store betydning, da atombomberne blev kastet ned over Hiroshima og Nagasaki i Japan i 945.

Rönneberg, der blev født i 1919 i Aalesund, flygtede fra Norge, da nazisternes invaderede landet i 1940. I en alder af 21 år sejlede han sammen med otte andre i en båd til Skotland. Men han var fast besluttet på at vende tilbage og kæmpe mod tyskerne.

Forud for sabotageaktionen blev Rønneberg og hans mænd kastet ned i faldskærm i fjeldet. De nåede frem til området med deres mål på ski. De kom ind på fabrikken ved at bruge jernbanesporet til den.

- Vi tænkte mange gange, at vi kun havde en enkeltbillet, sagde han senere.

Efter eksplosionen flygtede gruppen til Sverige på ski - godt 320 kilometer gennem Telemarken. De blev jaget af over 3000 tyske soldater.

- Det var nok mit livs bedste skiweekend, sagde Rönneberg til BBC for fem år siden med et skævt smil.

Han var efter krigen tilbageholdende med at tale om sin indsats under krigen, men i 1970'erne stod han frem og blev kendt i Norge.

- De, som vokser op i dag, skal forstå, at vi altid må være parate til at kæmpe for fred og frihed, sagde Rönneberg, som efter krigen blev journalists og blandt andet arbejdede for NRK.

Sabotagen og amerikanske luftangreb i det efterfølgende år fik tyskerne til at opgive deres atomplaner. Operation Gunnerside er blevet kaldt den mest vellykkede sabotageaktion under Anden Anden Verdenskrig.

  • Joachim Rønneberg er død
    Norge sørger over krigshelten Joachim Rønneberg, som ledede en stor sabotageaktion mod nazisterne i hans besatte hjemland i 1943. Under operationen saboterede han og andre norske frihedskæmpere en tysk-kontrolleret fabrik, som producerede tungt vand med henblik på produktion af atomvåben. Foto: Christensen, Marte/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd