mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik

Udland

Dobbelteksplosioner koster liv under fredagsbøn i Libyen

To eksplosioner har fundet sted i en moské i Benghazi i Libyen. En er dræbt, og mange er såret.




09. februar 2018 kl. 14:57 Af /ritzau/Reuters

Annonce

Mindst en er dræbt og 37 er såret i et dobbelt bombeangreb på en moské i havnebyen Benghazi i Libyen. Det oplyser redningspersonale på stedet.

Eksplosionerne fandt sted under fredagsbønnen i byens Majouri distrikt, oplyser indbyggere.

Bomberne blev ifølge en militærkilde aktiveret med fjernstyring via mobiltelefoner.

For to uger siden blev 35 personer dræbt, da en dobbelt eksplosion fandt sted i en anden moské i Benghazi.

Libyen har været præget af kaos og anarki, siden oprørere med luftstøtte fra Nato i 2011 styrtede landets daværende leder, Muammar Gaddafi.

En række militsgrupper har siden kæmpet om magten i landet, som har haft flere rivaliserende regeringer og parlamenter.

Benghazi er Libyens næststørste by og er kontrolleret af Libyens Nationale Hær (LNA) under ledelse af militsleder Khalifa Haftar.

LNA har kæmpet imod jihadister, der forsøgte at sætte sig på den strategisk vigtige by efter revolutionen i 2011.

Khalifa Haftar arbejder for at skabe en libysk regering i den østlige del af Libyen med Benghazi som hovedstad.

Byen har omkring 660.000 indbyggere.

Det var i Benghazi, at opstanden mod Muammar Gaddafi startede. Det var også i Benghazi, at oprørere i september 2012 dræbte den amerikanske ambassadør Chris Stevens og tre andre amerikanere.

FN støtter ikke Khalifa Haftar. Verdenssamfundet støtter i stedet en samlingsregering i den vestlige del af Libyen med hovedsæde i hovedstaden Tripoli.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Bevar regionerne 19. august 2018 kl. 22.06

AF: CIRCUMINFO

Usandheder om omskæring af drenge 19. august 2018 kl. 20.31

AF: OLE FOG

TAK til sygehuset i Nykøbing F. 13. august 2018 kl. 13.48

AF: JOHN WENNERWALD

Sundhedsplatformen i Region… 12. august 2018 kl. 23.17

AF: LINDA SOMMER

Hjertelig tillykke Fejø 10. august 2018 kl. 12.39

AF: ASTRID GRAUGAARD JEPSEN

Kære bilister 08. august 2018 kl. 19.49

Annonce