cookie-og-privatlivspolitik
I bogen med titlen "Too Much and Never Enough: How My Family Created the World's Most Dangerous Man" kalder Mary Trump blandt andet præsidenten for en løgnagtig narcissist, der er formet af sin dominerende far.
I bogen med titlen "Too Much and Never Enough: How My Family Created the World's Most Dangerous Man" kalder Mary Trump blandt andet præsidenten for en løgnagtig narcissist, der er formet af sin dominerende far.
Foto: Kevin Lamarque/Reuters

Udland

Dommer giver grønt lys til at udgive afslørende bog om Trump

I bogen fra Trumps niece bliver han kaldt en løgnagtig narcissist, der er formet af sin dominerende far.




14. juli 2020 kl. 06:55 Af Ritzau

Annonce

USA's præsident Donald Trumps niece har fået grønt lys til at udgive og promovere sin afslørende bog om præsidentens familie.

Delstatens højeste instans har mandag lokal tid fjernet et tilhold, der blokerede for udgivelsen og promovering af bogen, skriver flere amerikanske medier, herunder nyhedsbureauet Reuters.

Mary Trump, der er datter af præsidentens afdøde storebror, Fred Trump Jr., var blevet sagsøgt af sin onkel Robert Trump i et forsøg på at stoppe bogen fra at blive udgivet.

Robert Trump mente, at bogen vil overtræde en tavshedspligt i forbindelse med testamentet fra hans fars død i 1999.

I bogen med titlen "Too Much and Never Enough: How My Family Created the World's Most Dangerous Man" kalder Mary Trump blandt andet præsidenten for en løgnagtig narcissist, der er formet af sin dominerende far.

Bogen har allerede fået stor opmærksomhed i medierne, da hun er blandt de første medlemmer af Trump-familien, der åbent fortæller om Donald Trumps privatliv.

- Nu hvor det forfatningsstridige forbud er blevet hævet, er vi sikre på, at Det Hvide Hus og hele USA ser frem til endelig at høre, hvad Mary har at sige, siger niecens talsperson, Chris Bastardi, i en pressemeddelelse mandag ifølge mediet Politico.

Simon & Schuster, der er udgiver af bogen, hylder dommen og kalder muligheden for at udgive bøger for en "hellig, amerikansk rettighed".

- Bogen er af stor betydning og har en stor konsekvens for vores nationale diskurs, og vi ser frem til at udgive den til befolkningen, der er spændt på at læse den, skriver udgiveren i en pressemeddelelse ifølge Politico.

Bogen ligger allerede nu højt på bestsellerlisterne.

Det Hvide Hus har kaldt bogen for fiktion og afviser påstandene fra Mary Trump.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

God bedring til Prinsen 02. august 2020 kl. 21.26

AF: JOHN WENNERWALD

Forebyg højresvingsulykker 27. juli 2020 kl. 00.27

AF: STEFFEN BJØRNSGAARD BAGGER

Hvilke tal skal vurdere os 26. juli 2020 kl. 14.19

AF: FRANCOISE ANDERSEN

DIAMANTBRYLLUP 23. juli 2020 kl. 10.44

AF: MARTIN WOUTERS

sejlrende og rensning 21. juli 2020 kl. 20.58

AF: JOHN WENNERWALD

Kan pensionsalderen gå den… 20. juli 2020 kl. 11.28

Annonce