Annonce
Udland

E-cigaretter kan have hjulpet 50.000 briter med rygestop i 2017

Britisk studie finder, at e-cigaretter kan have hjulpet en masse mennesker med rygestop. Endnu er mange spørgsmål dog ubesvarede om de potentielle sundhedsrisici ved at dampe. Foto: Adnan Abidi/Reuters

Mange briter har haft succes med at udskifte tobak med e-cigaretter, som dog heller ikke er uden risiko.

E-cigaretter kan i løbet af et år have hjulpet mindst 50.000 mennesker med at stoppe med at ryge tobaksprodukter i Storbritannien.

Sådan lyder et estimat i et studie offentliggjort i tidsskriftet Addiction.

Det skriver flere internationale medier, blandt andet CNN.

Studiet fandt, at succesraten for rygestop steg, samtidig med at brugen af e-cigaretter i Storbritannien steg i 2011.

Udviklingen begyndte at aftage i 2015, samtidig med at stigningen i brugen af e-cigaretter blev mindre markant.

Forskerne bag anslår, at e-cigaretter i 2017 kan have hjulpet mellem 50.700 og 69.930 mennesker med at stoppe med at ryge tobaksprodukter.

- Resultaterne bør være betryggende. De (e-cigaretter, red.) hjælper rent faktisk mennesker med at stoppe med at ryge, siger medforfatter til studiet Jamie Brown, der er tilknyttet University College London, til CNN.

Han gør dog opmærksom på, at studiet muligvis ikke kan gentages i andre lande.

Det skyldes, at der i Storbritannien er en kombination af relativt store indskrænkninger i forhold tobaksrygning og en høj motivation til at stoppe blandt rygere. Derudover er der en ret liberal lovgivning omkring brugen af e-cigaretter.

Et fransk studie viste ifølge CNN sidste år lignende resultater.

Men det pegede samtidig på, at brugen af e-cigaretter øger risikoen for tilbagefald blandt nogle rygere.

Sundhedsstyrelsen i Danmark anbefaler ikke brugen af e-cigaretter.

- Der er betydelig usikkerhed om de mulige helbredsmæssige konsekvenser af e-cigaretter både med og uden nikotin, særligt på langt sigt, skriver styrelsen på sin hjemmeside.

Men i Storbritannien fremhæver offentlige myndigheder e-cigaretter som en måde at hjælpe et rygestop på vej.

I USA er myndighederne - ligesom de danske - tilbageholdende. Der har i USA været stort fokus på de potentielle skadevirkninger af e-cigaretter.

Det amerikanske Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) meddelte fredag, at i alt 1479 tilfælde af lungerelaterede sygdomme landet over mistænkes for at være forårsaget af e-cigaretter.

Det lyder desuden, at mange af tilfældene har involveret e-cigaretter indeholdende THC. Det er et af de euforiserende stoffer i cannabis.

Men CDC påpeger også, at nogle kun har brugt produkter med nikotin, og at man undersøger flere årsager til de lungerelaterede sygdomme.

Link til studiet i tidsskriftet Addiction
Citeret artikel på CNN''s hjemmeside
Artiklen fortsætter efter annoncen
  • FILE PHOTO: A man uses a vape device in this illustration picture
    Britisk studie finder, at e-cigaretter kan have hjulpet en masse mennesker med rygestop. Endnu er mange spørgsmål dog ubesvarede om de potentielle sundhedsrisici ved at dampe. Foto: Adnan Abidi/Reuters
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel