Annonce
Udland

EU-chef hæver klimamål: Det er for højt for nogle EU-lande

- Jeg anerkender, at denne øgning fra 40 til 55 procent er for meget for nogle, og ikke nok for andre, siger Ursula von der Leyen om nyt 2030-klimamål. Foto: Pool/Reuters

Det bliver en fordel for Europa at vise vejen med højere reduktionsmål, mener EU-kommissionsformanden.

Udledningen af drivhusgasser skal reduceres med "mindst 55 procent" i 2030, vil EU-Kommissionen foreslå.

Og nogle EU-lande vil sige, at "det er for meget", erkender kommissionsformand Ursula von der Leyen, da hun løfter sløret for EU-Kommissionens kommende klimaforslag i en tale i EU-Parlamentet onsdag.

2030-målet vil også flytte Europa langt foran store lande i resten af verden.

- Jeg er helt med på, at mange af vores partnere (uden for EU) er langt fra dette. Men vi bliver nødt til at vise vejen, siger Ursula von der Leyen.

Aktuelt er 2030-målet 40 procent. Kommissionens formand har tidligere sagt, at hun gik efter 50 procents reduktion.

- Dette 2030-mål er ambitiøst, men det er opnåeligt, og det vil være til fordel for Europa. Vi kan gøre det, siger Ursula von der Leyen.

Det er ifølge formanden nødvendigt at hæve 2030-målet, så EU kan komme på kurs mod at blive klimaneutralt i 2050, som EU-landene ønsker.

Reduktionen på 55 procent skal ses i forhold til niveauet i 1990. Det er international FN-standard.

For at nå målet vil EU-forslaget omfatte, at 30 procent af finansieringen af den enorme genopretningspakke efter pandemien på 750 milliarder euro (5580 milliarder kroner) skal ske via klimaobligationer.

Det er planen, at EU-Kommissionens klimakommissær, Frans Timmermans, i denne uge skal løfte sløret for flere af klimaplanens detaljer.

EU-landene har vidt forskellige reduktionsmål. Der er generelt meget højere mål i Nordeuropa end i Midt- og Østeuropa.

- Jeg anerkender, at denne øgning fra 40 til 55 procent er for meget for nogle, og ikke nok for andre, siger Ursula von der Leyen.

I Danmark, hvor man har et mål om reduktion på 70 procent, mødes EU-formandens melding med tilfredshed.

- Højere klimaambitioner i hele Europa er en forudsætning for, at vi kan nå vores klimamål i Danmark, uden at arbejdspladser og CO2-udledning bliver flyttet uden for landets grænser, siger Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, i en skriftlig udtalelse.

Hos Dansk Energi ser man 55 procents reduktion som et minimum, og man ønsker, at EU skal gå videre og aftale endnu et delmål.

- Vi ved, at udfordringen med at reducere CO2-udledningen bliver større, jo tættere vi kommer på nettonul-udledning. Derfor er det ikke kun vigtigt, at EU øger 2030-målet. Klimakrisen kalder på tidlig handling, og EU-Kommissionen bør opstille et grønt delmål for 2025, siger viceadministrerende direktør Anders Stouge i en skriftlig udtalelse.

  • European Parliament plenary session State of the Union in Brussels
    - Jeg anerkender, at denne øgning fra 40 til 55 procent er for meget for nogle, og ikke nok for andre, siger Ursula von der Leyen om nyt 2030-klimamål. Foto: Pool/Reuters
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken