Annonce
Udland

EU-chefforhandler: Hårdt brexit har aldrig været tættere på

- Resultatet viser, at de politiske betingelser for en aftale ikke er til stede i Storbritannien, siger EU's chefforhandler, Michel Barnier, onsdag under en debat i Europa-Parlamentet om udfaldet af tirsdagens brexitafstemning i det britiske parlament. Foto: Vincent Kessler/Reuters

Et brexit uden aftale er tættere på end nogensinde før. Briterne skal komme med løsningerne, siger Barnier.

Det møder ærgrelse og bitterhed fra flere parter i EU, at det britiske parlament tirsdag forkastede premierminister Theresa Mays brexitaftale.

EU's chefforhandler, Michel Barnier, er "meget ked af resultatet".

- Aftalen er det bedst mulige kompromis, som vi har arbejdet objektivt på.

- Resultatet viser, at de politiske betingelser for en aftale ikke er til stede i Storbritannien, siger han onsdag under en debat i Europa-Parlamentet i Strasbourg om udfaldet af tirsdagens brexitafstemning i det britiske parlament.

Barnier siger videre, at risikoen for et hårdt brexit er større end nogensinde før, og det er op til briterne at komme med forslag til at løse hårdknuden.

Chefforhandleren modtager efterfølgende langvarige klapsalver fra Europa-Parlamentets medlemmer.

Også EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, er ærgerlig over resultatet af afstemningen i det britiske underhus.

- Brexit er skadeligt for både Storbritannien og EU. Som politikere er vi forpligtet til at begrænse denne skade mest muligt. Det mener vi, at vi gør med den nuværende aftale.

- Briterne skal finde en ny holdning, og så må vi arbejde videre derfra, siger Timmermans under debatten.

Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, noterer resultatet med "en vis bitterhed". Han mener endnu ikke, at man er nået til en "no-deal"-situation.

Blandt Europa-Parlamentets grupper er der en vis uenighed om, hvordan situationen nu skal håndteres.

Den største gruppe, konservative EPP, vil ikke genåbne forhandlinger. Men den er villig til at lytte til briterne.

- Vil I ikke være venlige at fortælle os, hvad I vil have?, lyder appellen fra gruppens leder, Manfred Weber.

Den socialdemokratiske gruppe er klar til at forlænge artikel 50, så der er mere tid til at finde en løsning. Men årsagen for at forlænge skal være velbegrundet, lyder det.

Artikel 50 bliver også kaldt EU's skilsmisseakt eller exit-plan. Den består af fem paragraffer, der udstikker reglerne for, hvordan et medlemsland frivilligt kan forlade Den Europæiske Union.

Modsat mener den liberale Alde-gruppe, at det vil være en dårlig idé at forlænge artikel 50. Det siger gruppens leder, Guy Verhofstadt.

Brexit-forkæmper Nigel Farage går i en lidt anden retning med sit budskab under debatten. Han benytter lejligheden til at angribe premierminister May.

- Det er bemærkelsesværdigt, at hun stadig er premierminister. Hvis hun havde lidt værdighed, ville hun rykke ud af kontoret i dag, siger han.

  • European Union''s chief Brexit negotiator Barnier delivers a speech during a debate on BREXIT, at the European Parliament in Strasbourg
    - Resultatet viser, at de politiske betingelser for en aftale ikke er til stede i Storbritannien, siger EU's chefforhandler, Michel Barnier, onsdag under en debat i Europa-Parlamentet om udfaldet af tirsdagens brexitafstemning i det britiske parlament. Foto: Vincent Kessler/Reuters
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem