EU-formand skaber dansk bekymring med lovforslag om løn

Det skal være slut med lønninger så lave, at folk lever et arbejdsliv i fattigdom. Det lover EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som varsler et snarligt "lovforslag om mindsteløn" i EU.

I Danmark modtages meldingen med bekymring i begge sider af Folketinget. De danske politikere ser det som en potentiel trussel mod den danske aftalemodel.

- Løndumping ødelægger værdigheden ved at arbejde. Det straffer iværksætteren, der betaler anstændige lønninger. Det forvrider fair konkurrence i det indre marked, siger Ursula von der Leyen.

Det slår hun fast i talen "Unionens tilstand 2020", som hvert efterår sætter kursen for det kommende års arbejde i EU.

Formanden understreger, at der bliver tale om "et lovforslag". Det er, hvad både arbejdsmarkedets parter og den danske regering har kæmpet imod i lang tid.

Trods forsikringer fra Kommissionen om, at et direktiv vil sætte hegnspæle om modeller som den danske, frygter man i Danmark, at en enkelt persons sag ved EU-Domstolen kan medføre, at Danmarks skal lovbestemt mindsteløn.

Ritzau erfarer, at man nu går efter at udforme løftet i et direktiv. EU-Kommissionen ventes at præsentere det i oktober.

Kommissionen arbejder med en mulig model, hvor man vil friholde lande for den lovbestemte mindsteløn, hvis mindst 70 procent af arbejdstagerne er dækket af en overenskomst.

Tanken er, at landet dermed har et velfungerende system for kollektive aftaler. Dermed har det ikke brug for en lovbestemt mindsteløn.

EU-kommissær Margrethe Vestager bekræfter, at man på tegnebrættet arbejder med en model, hvor man sætter et niveau - som hun dog ikke sætter procentsats på - for dækningsgraden af overenskomster i et land.

- Det vil man så indføre i direktivet på en måde, præcis for at sikre at EU-Domstolen også ved, hvad der er lovgivers intention. Det har været en meget stor bekymring fra dansk side, siger Vestager.

I Danmark er dækningsgraden ikke langt over 70 procent. Derfor kan det muligvis stadig blive en potentiel trussel mod den danske model. Det vil også afhænge af, om der skelnes mellem sektorer, da nogle sektorer er under den tærskel.

- Personligt går jeg ind for kollektive overenskomster, og forslaget vil fuldt ud respektere nationale kompetencer og traditioner, siger von der Leyen.

Indtil videre er de mange forsikringer fra EU-Kommissionen prellet af på regeringen og fagbevægelsen i Danmark.

Det er frygten for, hvad EU-Domstolen kan beslutte, der skaber bekymring.

- Vi er stadig modstandere af den her idé, og det er selvfølgelig også noget, vi kommer til at rejse i de diskussioner, der kommer til at være med de andre europæiske lande, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Venstre bryder sig heller ikke om idéen. EU-parlamentariker Morten Løkkegaard (V) påpeger, at den danske models skæbne ligger hos domstolen, og det bekymrer ham.

Han noterede sig dog, at von der Leyen gav en "meget klar politisk garanti".

- Vi fik fra hestens egen mund, at hun støtter den nordiske arbejdsmarkedsmodel, siger han.

Christel Schaldemose (S) mener ikke, at onsdagens tale ændrede noget:

- Jeg blev ikke beroliget i dag. Jeg har hele tiden vidst, at hun også er begejstret for den kollektive overenskomst.