Annonce
Udland

EU-lande holder fast: Brexit kan ikke forhandles igen

Briterne skal finde ud af, hvad de vil med brexit, og det skal de meget smart, siger EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, efter et EU-topmøde torsdag i Bruxelles. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix

De 27 EU-lande vil bestræbe sig på hurtigt at forhandle en aftale om det fremtidige forhold med briterne.

Hvis britiske parlamentarikere havde håbet eller troet, at premierminister Theresa May på et EU-topmøde kunne vinde indrømmelser, så blev torsdagens møde endnu et skuffende kapitel i den lange skilsmisseproces.

EU-landene vil ikke genforhandle den udtrædelsesaftale, der blev godkendt på et topmøde 25. november.

Det havde lederne sagt allerede inden mødet. Men ved midnatstid torsdag kunne May - og det britiske parlament - også få det på skrift i kraft af konklusionerne fra topmødet i Bruxelles.

- Den er ikke åben for genforhandling, siger EU-præsident Donald Tusk på et pressemøde.

May måtte tidligere på ugen udskyde en afstemning i Underhuset, som skal godkende aftalen. Det stod klart, at hun ville tabe. Nu er den udsat til januar.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, understreger efter mødet, at aftalen skal kunne fungere for begge parter.

- Selvfølgelig skal vi bruge et ja fra Underhuset. Men vi skal også bruge et ja fra Europa-Parlamentet. De to er lige vigtige, siger Juncker.

Problemet for EU-landene er, at det er svært at få øje på, hvad det britiske parlament ønsker.

Der tegner sig ikke noget præcist billede af, hvad der ville kunne få dem til at acceptere en aftale, hvis de også skal holde sig inden for de ultimative krav, som EU har.

Briterne "skal finde ud af, hvad de ønsker - i stedet for at spørge os", siger Juncker.

Og det skal ske meget snart, uddyber han.

Han siger, at man fra EU's side "vil sætte tempo på processen med at indgå en fremtidig aftale".

Det sidste er afgørende for briterne. Det står også skrevet i konklusionerne, at man vil bestræbe sig på snarest muligt at blive enige om fremtidens forhold.

Siden den britiske regerings advokat for nylig fremlagde sin vurdering af udtrædelsesaftalen, har frygten for, at Storbritannien bliver fanget på ubestemt tid i et toldsamarbejde med EU, overskygget alt.

  • BELGIUM-EU-POLITICS-SUMMIT
    Briterne skal finde ud af, hvad de vil med brexit, og det skal de meget smart, siger EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, efter et EU-topmøde torsdag i Bruxelles. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Lolland

Fjerner alle skraldespande

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster