EU-lande vil give indblik i virksomheders skattebetalinger

Efter fem års diskussioner er EU's medlemslande tilsyneladende klar til at kræve åbenhed om store virksomheders betaling af skat. En formel beslutning om landenes holdning til EU-forslaget ventes i næste uge.

Det er konklusionen fra et EU-møde torsdag, hvor det portugisiske EU-formandskab efterfølgende konstaterer, at der nu er "bred opbakning" til et kompromis.

EU-Kommissionen fremsatte forslaget til et nyt regnskabsdirektiv i 2016 i forlængelse af Panama-papirerne - et internationalt læk med afsløringer af skatteunddragelse i stor skala.

På torsdagens møde gav erhvervsminister Simon Kollerup (S) fuld støtte til et kompromisforslag.

- Danmark støtter forslaget fuldt. Vi ønsker at fremme åbenhed om multinationale virksomheders betaling af selskabsskat.

- Det er på tide. De har ressourcerne til aggressiv skatteplanlægning og skatteunddragelse, og vi har set en række sager, siger Kollerup på det offentlige EU-videomøde.

Det centrale i forslaget er, at store multinationale virksomheder skal oplyse offentligt, hvad de betaler af skat i de enkelte lande. En såkaldt "land for land"-rapportering.

I EU-Parlamentet, som er medlovgiver på forslaget, er der begejstring over, at EU-landene ikke længere blokerer.

Kira Marie Peter-Hansen (SF), som er næstformand i skattesnydsudvalget (Fisc), ser det som et redskab til forandring.

- Man vil kunne se, hvor virksomhederne tjener deres penge, og hvor de betaler skat. Det kan lægge et pres på, at vi kan vise, at der er vildt store summer, som går til enkelte lande, selv om fortjenesten faktisk er i hele Europa, siger hun.

Hun - og andre - håber på en fælles selskabsskattebase i EU.

Flere medlemslande, herunder Danmark, har ifølge lektor på CBS og skatterådgiver hos Corit Advisory Michael Tell været tøvende med at afgive kompetence, så man kan få en fælles selskabsskat i EU.

- Der er en vis bundklang i det. Men der er også modstand i nogle lande, og Danmark har været lidt forbeholden med at afgive kompetence. Fra mit synspunkt kunne det give god mening, hvis man kunne blive enige om det, siger han.

Det vil det ifølge lektoren, da man vil få en mere ensartet beskatning, og man vil sikre sig, at det ikke er skatten, der gør, om man placerer en produktionsvirksomhed på den ene eller anden side af en landegrænse.

Ændringen af direktivet kommer Michael Tell i erkendelse af, at reglerne ikke er gode nok, for der "bliver ikke betalt de skatter, som man gerne vil have".

Og måske er myndighederne ikke gode nok til at indkræve dem, tilføjer han.

Ved at give adgang for "folkedomstolen" kan man ifølge CBS-lektoren måske opnå noget, som man ikke har formået med lovgivning.

Oplysningerne er i forvejen tilgængelige for myndigheder. Den aktuelle ændring medfører altså åbenhed for alle borgere.

Ændringen af regnskabsdirektivet handler ikke om snyd med skat. Sådanne regler eksisterer.