EU-ledere fordømmer Hvideruslands politiske brug af migranter

EU's stats- og regeringschefer vil ikke acceptere forsøg fra tredjelande på at bruge migranter til politiske formål.

Det fremgår af konklusion fra EU-topmøde, der henviser til handlinger fra Hviderusland.

EU-lederne "fordømmer alle hybridangreb på EU's grænser og vil svare igen", hedder det i konklusionen.

Flere medlemslande og EU-Kommissionen har beskyldt Hviderusland for med vilje at føre migranter mod EU's grænser for at destabilisere unionen.

De mener, at Hviderusland gør det som hævn for EU's sanktioner mod landet.

EU har gradvist indført flere og flere sanktioner mod Hviderusland efter valget i august 2020.

Her erklærede præsident Aleksandr Lukasjenko sig som vinder, men EU anerkender ikke resultatet af valget. Der er blevet fusket, mener EU.

EU er desuden også meget kritisk over for regimets voldsomme håndtering af demonstranter, der ofte har protesteret mod Lukasjenko-styret.

Og flere sanktioner kan være på vej, varsler EU-cheferne. EU vil fortsætte med at bekæmpe "angrebene fra det hviderussiske regime". Herunder med flere restriktive tiltag rettet mod personer og juridiske enheder.

I konklusionerne fra topmødet bliver der ikke nævnt noget om fysiske barrierer ved EU's ydre grænser. Det er ellers noget, som Danmark og flere andre lande har slået på tromme for.

Der er imidlertid enighed om, at de ydre grænser skal beskyttes. Det nævnes bare ikke specifikt hvordan.

- EU er fortsat fast besluttet på at sikre effektiv kontrol af de ydre grænser, hedder det i konklusionen fra topmødet.

EU-lederne opfordrer også EU-Kommissionen til hurtigt at fremlægge forslag til handling angående migrantruter.

Det gælder også, at der skal findes finansiering til "relevante redskaber". Men fysiske barrierer nævnes altså ikke specifikt. Men hegn eller mure ligger tilsyneladende ikke lige for.

EU vil ikke finansiere "pigtråd og mure" ved de ydre grænser, siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, efter mødet.

Det fremgår videre, at der skal være fokus på sekundære bevægelser. Altså migranter, der kommer ind i et EU-land, men bevæger sig videre til et andet.

Det er et problem, som blandt andet Tyskland i stigende grad bøvler med.

Fokus på de sekundære bevægelser skal både mindske fænomenet, men også sikre en mere retfærdig fordeling af migranter mellem medlemslandene.