Annonce
Udland

Eksplosion jævner træbygninger i Japan og kvæster 42

Eksplosionen ved en bar i Sapporo i det nordlige Japan var så voldsom, at flere personer opfattede det som et jordskælv. Foto: Social Media/Reuters

Gas mistænkes for at have udløst eksplosion, som fik flere bygninger til at styrte sammen i Sapporo i Japan.

42 personer blev søndag kvæstet ved en eksplosion i Sapporo i det nordlige Japan.

Flere træbygninger, der blandt andet husede en bar, et ejendomsmæglerfirma og en klinik, styrtede sammen i eksplosionen, skriver nyhedsbureauet Kyodo.

Der var muligvis tale om en gaseksplosion, men det er endnu ikke fastlagt.

Øjenvidner siger, at de har lugtet gas i området efter braget, og bygningernes gasrør er bekræftet ødelagt, skriver det japanske nyhedsbureau.

Eksplosionen skete omkring klokken 20.30 lokal tid og udløste en brand, som det tog brandmandskab seks timer at få bugt med. Klokken 02.30 lokal tid blev de sidste flammer slukket.

Beboere i området blev advaret om fare for yderligere en eksplosion.

De fleste af de sårede har fået mindre skader. En mandlig ansat i ejendomsmæglerfirmaet er dog i kritisk tilstand.

Ofrene er i alderen fra ét år til op i 60'erne.

- Jeg hørte et brag, som lød som torden. Min lejlighed rystede, siger en mand, der bor i nærheden, til avisen Japan Times.

Andre fortæller, at de umiddelbart troede, at et jordskælv havde ramt området.

Vinduer i etageejendomme og restauranter i nærheden blev blæst ud, og på pressefotos ses flere biler, som er delvist dækket af træstykker fra de sammenstyrtede bygninger, der ligger i nærheden af en undergrundsstation.

- Loftet faldt ned, derefter faldt hele anden etage sammen, og vi var alle indespærret. Det lykkedes os at slippe ud, efter at alle sparkede hul i væggene, siger en person, som befandt sig i baren og senere blev behandlet for skrammer på et hospital.

Tidligere i år - i februar - blev Sapporo ramt af en anden voldsom brand.

Her mistede 11 personer livet i en brand på et plejehjem.

  • A view of a site of an explosion at a bar in Sapporo
    Eksplosionen ved en bar i Sapporo i det nordlige Japan var så voldsom, at flere personer opfattede det som et jordskælv. Foto: Social Media/Reuters
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken