Annonce
Udland

Ekspræsident Jimmy Carter er indlagt med blødninger efter fald

Jimmy Carter var USA's 39. præsident fra 1976 til 1980. Her ses han på et billede fra 2017, da han var på vej til at deltage i Donald Trumps indsættelsesceremoni. Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix

Efter et fald har blødninger skabt et pres på hjernen hos 95-årige Jimmy Carter, der nu er indlagt.

Tidligere præsident i USA Jimmy Carter er blevet indlagt på et hospital i Atlanta.

Det oplyser hans organisation The Carter Center i en pressemeddelelse natten til tirsdag dansk tid.

95-årige Jimmy Carter er blevet indlagt på Emory University Hospital for at få lettet trykket på hans hjerne. Et tryk, der er forårsaget af blødninger, efter at han for nylig faldt.

- Carter hviler komfortabelt, og hans hustru, Rosalynn, er ved hans side, lyder det i meddelelsen.

I oktober faldt den tidligere præsident flere gange. Han har blandt andet beskadiget sit bækken og slået sit hoved.

Også i maj kom Jimmy Carter galt afsted, da han brækkede hoften på vej til kalkunjagt. Dengang gennemgik han en vellykket operation.

Jimmy Carter var demokratisk guvernør i Georgia fra 1971 til 1975.

I 1976 blev han valgt til USA's 39. præsident og sad en enkelt embedsperiode på fire år i Det Hvide Hus.

Han tabte til republikaneren Ronald Reagan i 1980.

I august 2015 oplyste Jimmy Carter, at han havde fået konstateret kræft i hjernen. Han var forinden blevet opereret for kræft i leveren, men sygdommen havde spredt sig.

Carter modtog strålebehandling og fik også et nyt medikament. Senere samme år viste en skanning, at kræftsygdommen var væk.

Da Jimmy Carter i august 2015 afslørede, at han havde kræft, udtalte han, at var "rolig omkring, hvad end der måtte ske".

- Jeg har haft et vidunderligt liv. Jeg har haft tusindvis af venner, og jeg har haft en spændende, eventyrlysten og glædelig eksistens, sagde han.

Jimmy Carter har levet længere efter at have forladt Det Hvide Hus end nogen anden tidligere præsident i amerikansk historie.

I 2002 modtog han Nobels fredspris for sit humanitære arbejde.

Før Jimmy Carter gik ind i politik, dyrkede han jordnødder.

  • Jimmy Carter hospitalized for procedure to relieve brain pressure
    Jimmy Carter var USA's 39. præsident fra 1976 til 1980. Her ses han på et billede fra 2017, da han var på vej til at deltage i Donald Trumps indsættelsesceremoni. Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget