Annonce
Udland

Emiratarabisk præsident vil løslade 870 fanger på nationaldag

De Forenede Arabiske Emiraters præsident, Khalifa bin Zayed Al Nahyan, der her ses til højre i billedet, har valgt at løslade 870 fanger i anledning af landets nationaldag nummer 50 på tirsdag. (Arkivfoto). Foto: Stringer/Ritzau Scanpix

870 fanger bliver sat fri på tirsdag og får betalt deres bøder, lyder det fra de Forenede Arabiske Emirater.

Det bliver en glædens dag tirsdag i de Forenede Arabiske Emirater, hvor landet kan fejre nationaldag.

Og præsident Khalifa bin Zayed Al Nahyan har valgt i anledning af landets 50-års dag at løslade 870 fanger. De bliver efter planen løsladt tirsdag den 2. december.

Det skriver det statslige nyhedsbureau WAM ifølge Reuters.

Og fangerne, der er dømt for forskelligartet kriminalitet, vil ikke bare blive sat på fri fod. De får også betalt deres gæld og bøder, lyder det i en udtalelse fra landets overhoved.

Der er søndag morgen ikke frigivet yderligere oplysninger om, hvem de 870 er, hvordan de er udvalgt, hvad de er dømt for, eller hvor stort et beløb deres bøder løber op i.

Det er ført hørt, at de Forenede Arabiske Emirater benåder eller løslader kriminelle. Eksempelvis plejer staten at løslade fanger i anledning af ramadan, og ved ramadan i april i år beordrede præsidenten 439 sat på fri fod.

Også de fik deres gæld slettet. Ifølge netmediet The National, der skriver artikler på engelsk om Mellemøsten, sker løsladelserne ofte i forbindelse med religiøse fester og nationale fejringer.

Ifølge mediet bliver listerne udarbejdet i et samarbejde mellem politi og anklagemyndighed, og de består ofte af navne på folk, der er dømt for mindre alvorlig kriminalitet. Tit er de dømt for økonomisk kriminalitet.

De skal ifølge The National have udvist god opførsel og have taget del i rehabiliteringsprogrammer.

De Forenede Arabiske Emirater blev dannet i 1971, nogle år efter at briterne havde løsnet deres greb om området.

Den Persiske Golf havde været genstand for stor europæisk interesse siden 1500-tallet, efter at der blev opdaget en søvej syd om Afrika.

Særligt fra begyndelsen af 1800-tallet udbyggede briterne deres dominans og indgik blandt andet aftaler med ledende sheiker i golfområdet.

Men i 1968 meddelte briterne, at de ville trække sig ud, og det satte skub i nogle svære forhandlinger, som førte til dannelsen af staten den 2. december 1971.

De Forenede Arabiske Emirater er en union af syv emirater ved Hormuzstrædet i Den Persiske Golf. Det er Abu Dhabi, der er størst, og Ajman, Dubai, Fujairah, Ras al-Khaimah, Sharjah og Umm al-Qaiwain.

  • UAE-PRESIDENT
    De Forenede Arabiske Emiraters præsident, Khalifa bin Zayed Al Nahyan, der her ses til højre i billedet, har valgt at løslade 870 fanger i anledning af landets nationaldag nummer 50 på tirsdag. (Arkivfoto). Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken