cookie-og-privatlivspolitik
Den zoologiske have blev opmærksom på, at tigeren ved navn Nadia, som er fire år gammel, havde coronavirus, efter at dyret havde udviklet en tør hoste. Her ses et udateret billede af Nadia frigivet af Bronx Zoo.
Den zoologiske have blev opmærksom på, at tigeren ved navn Nadia, som er fire år gammel, havde coronavirus, efter at dyret havde udviklet en tør hoste. Her ses et udateret billede af Nadia frigivet af Bronx Zoo.
Foto: Wcs/Reuters

Udland

En tiger er smittet med coronavirus i amerikansk zoo

Tre tigre og to løver i en zoologisk have i New York City har tør hoste. Mindst én tiger har coronavirus.




06. april 2020 kl. 00:55 Af Ritzau

Annonce

En tiger i en zoologisk have i New York-bydelen Bronx er testet positiv for coronavirus.

Det er første gang, at et dyr får konstateret coronasmitte i USA. Det siger en talsmand for Bronx Zoo ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig er det første gang, at en tiger bekræftes smittet på verdensplan, tilføjer han.

Den zoologiske have blev opmærksom på, at tigeren ved navn Nadia, som er fire år gammel, havde coronavirus, efter at dyret havde udviklet en tør hoste.

Tør hoste er nemlig et af symptomerne på Covid - 19, som er sygdommen, der udløses af virusset.

Også to andre tigre samt tre afrikanske løver har tør hoste, oplyser the Wildlife Conservation Society, der driver byens zoologiske haver, ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi testede katten for en sikkerheds skyld og vil sikre, at al ny viden om Covid-19 kan bidrage til verdens forståelse af det nye virus, står der i en meddelelse.

- Selv om kattene har haft nedsat appetit, har de det i øvrigt godt og er under dyrelægers opsyn, fuldt opmærksomme og interagerer med deres dyrepassere.

- Det vides ikke, hvordan sygdommen udvikler sig i store katte, da forskellige arter kan reagere forskelligt på nye infektioner, men vi vil følge dem tæt og regner med, at de kommer sig fuldstændig.

Fire zoologiske haver og et akvarium i New York City - hvor dødstallet for coronavirus har oversteget 2000 - har været lukket siden 16. marts.

Bronx Zoo understreger ifølge AFP, at der ikke er noget bevis for, at dyr spiller nogen rolle i forbindelse med smittespredningen blandt mennesker, ud over den første smitte, som formodes at være sket i Kinas Hubei-provins.

Der er nemlig ikke konstateret smitte fra dyr til mennesker i USA.

De kinesiske sundhedsmyndigheder mener at have identificeret et marked i millionbyen Wuhan i Kina som den oprindelige kilde til smitten.

Det står klart, at det nye coronavirus bærer en høj grad af lighed med et virus fundet i flagermus. Om de er den direkte smittekilde, debatteres dog stadig.

De amerikanske myndigheder anbefaler fortsat, at mennesker med coronavirus holder afstand til deres kæledyr, "indtil man kender mere til virusset". Det skriver AFP.

Sent i marts blev en kat i Belgien testet positiv for coronavirus. Også to hunde i Hongkong har fået konstateret virusset.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BUPL SYDØST

BUPL: Stop den onde SFO-spiral 10. august 2020 kl. 14.48

AF: JOHN WENNERWALD

Mundbind i flextrafik 09. august 2020 kl. 21.38

AF: HANS JØRGEN JØRGENSEN

Torvet i Nykøbing 08. august 2020 kl. 14.22

AF: JOHN WENNERWALD

God bedring til Prinsen 02. august 2020 kl. 21.26

AF: JOHN WENNERWALD

Forebyg højresvingsulykker 27. juli 2020 kl. 00.27

AF: STEFFEN BJØRNSGAARD BAGGER

Hvilke tal skal vurdere os 26. juli 2020 kl. 14.19

Annonce