cookie-og-privatlivspolitik
Nepalesiske arbejdere med affald indsamlet fra Mount Everest. I løbet af i år er der samlet over ti ton affald på bjerget.
Nepalesiske arbejdere med affald indsamlet fra Mount Everest. I løbet af i år er der samlet over ti ton affald på bjerget.
Foto: Prakash Mathema/Ritzau Scanpix

Udland

Engangsplastik forbydes på affaldsplagede Mount Everest

Over ti ton affald er i år indsamlet på Mount Everest. Nu indføres nye tiltag for at begrænse affaldsmængden.




21. august 2019 kl. 17:00 Af /ritzau/

Annonce

Engangsplastik er blevet forbudt i regionen omkring Mount Everest.

Det sker for at begrænse den store mængde affald, der efterlades på verdens højeste bjerg og en række andre bjerge i området.

Rekordmange bjergbestigere har i år besøgt Mount Everest. Her har oprydningshold i løbet af året indsamlet mere end ti ton affald.

Det nye forbud betyder, at alle plastikprodukter med en tykkelse på 0,03 millimeter eller mindre ikke længere tillades. Det kan eksempelvis dreje sig om plastikposer. Også plastikflasker til drikkevarer forbydes.

- Hvis vi begynder nu, så vil det hjælpe med at holde vores region, Mount Everest og de øvrige bjerge rene på lang sigt, siger Ganesh Ghimire fra regionen Khumbu Pasang Lhamu.

Regionen tager årligt imod omkring 50.000 turister.

De lokale myndigheder vil i samarbejde med vandretursselskaber, luftfartsselskaber og Nepals Bjergbestigerforbund håndhæve forbuddet.

Straffen for at overtræde forbuddet er dog endnu ikke annonceret.

Miljøaktivister frygter, at forurening på Mount Everest påvirker vandkvaliteten i dalene nær det 8848 meter høje bjerg.

For seks år siden besluttede Nepal at indføre et depositum på 4000 dollar for hvert hold af bjergbestigere på Mount Everest. Beløbet bliver givet tilbage, hvis hver klatrer tager mindst otte kilo affald med tilbage.

Kun omkring halvdelen af klatrerne kommer tilbage fra bjerget med den tilstrækkelige mængde, skriver nyhedsbureauet AFP.

I alt har 885 personer besteget Mount Everest i år. Det er rekordmange.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Socialdemokraterne, de… 03. juni 2020 kl. 11.14

AF: MARTIN WOUTERS

brædder er en lykkelig… 01. juni 2020 kl. 10.57

AF: JOHN WENNERWALD

Tilsyn med specialinstitutioner 31. maj 2020 kl. 22.40

AF: MARTIN WOUTERS

broen og tilbud på 100.mill. 29. maj 2020 kl. 16.26

AF: EMMA MARIE HOLM

Hvad med vores erhvervsliv? 29. maj 2020 kl. 12.34

AF: BJØRN BOESKOV

Svaret blæser i vinden 27. maj 2020 kl. 19.04

Annonce