Annonce
Udland

England skærper tiltag og inddeler landet i tre niveauer

En fodgænger går forbi en julepyntet butik i en næsten øde gade i byen Hull i det nordøstlige England. Hull er blandt de områder, der fra onsdag bliver underlagt niveau tre-restriktioner, hvilket vil sige de strengeste restriktioner. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

55 millioner mennesker i England vil fra onsdag være underlagt de to strengeste restriktionsniveauer.

Et regionalt nedlukningssystem i tre niveauer baseret på smitteudvikling træder i kraft i England onsdag klokken 00.01.

Det står klart, efter at planen er blevet godkendt af parlamentet tirsdag aften med stemmerne 291 for og 78 imod.

Det skriver BBC.

Med det nye system vil 55 millioner indbyggere i England være underlagt de to strengeste niveauer.

55 af premierminister Boris Johnsons konservative partifæller stemte imod regeringens plan. Det er det hidtil største interne oprør mod Johnsons lederskab.

Yderligere 16 konservative parlamentsmedlemmer afstod fra at stemme. Mange konservative har udtrykt bekymring for de økonomiske konsekvenser af tiltagene.

Kritikere mener, at de ødelægger erhvervslivet, særligt pubberne, som er underlagt strenge restriktioner.

Det nye system træder i kraft, når Englands nuværende nationale nedlukning slutter ved midnat onsdag.

Hvert eneste område af landet er blevet inddelt i et af tre niveauer: medium (et), højt (to) eller meget højt (tre). Langt størstedelen af befolkningen bor i et område, hvor niveauet for smitteudviklingen er højt eller meget højt.

Det nye system er strengere end de restriktioner, der blev indført 5. november, oplyser regeringen ifølge BBC.

Under niveau to må folk ikke mødes med nogen, som ikke er fra deres egen husstand, indendørs. Udendørs må de mødes med en gruppe på op til seks personer.

Under niveau tre må folk hverken mødes med nogen, som ikke er fra deres egen husstand, indendørs eller til langt de fleste arrangementer udendørs.

Tirsdag kom det frem, at pubber, der ikke serverer mad, hver får 1000 pund, svarende til knap 8300 kroner, i hjælp fra myndighederne i december. Mange mener, at det er alt for lidt.

Ifølge premierminister Boris Johnson har den fire uger lange nedlukning, der blev indført 5. november, hjulpet med at flade smittekurven ud.

Han understreger dog, at det er nødvendigt at forlænge coronatiltagene og ikke genåbne for hurtigt, hvis et nyt udbrud ikke skal medføre endnu en nedlukning i januar.

De nye tiltag bliver revurderet hver anden uge. I julen bliver restriktionerne ophævet i fem dage, således at familier kan samles.

Ifølge en opgørelse fra Johns Hopkins University er der bekræftet knap 1,7 millioner smittetilfælde i Storbritannien under pandemien og 59.148 coronarelaterede dødsfald.

Artikel fra BBC
  • En fodgænger går forbi en julepyntet butik i en næsten øde gade i byen Hull i det nordøstlige England. Hull er blandt de områder, der fra onsdag bliver underlagt niveau tre-restriktioner, hvilket vil sige de strengeste restriktioner. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken