Tyrkiets præsident kritiseres i Sarajevo for at kæmpe for en samling af Det Osmanniske Rige.
Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, holder søndag et omstridt valgmøde for det tyrkiske mindretal i den bosniske hovedstad, Sarajevo.
Sarajevo blev udvalgt som ramme om valgmødet, efter at adskillige EU-lande - deriblandt Tyskland - tidligere har nedlagt forbud mod den type valgmøder.
Det skete i forbindelse med sidste års folkeafstemning om forfatningsændringer Tyrkiet. Over 1,4 million tyrkere i Tyskland kan stemme ved tyrkiske valg.
Forbuddet forstærkede spændinger mellem Ankara og Bruxelles.
Tyrkiet holder parlaments- og præsidentvalg den 21. juni.
I Bosnien ventes omkring 20.000 mennesker at deltage i søndagens møde med Erdogan. Det finder sted i Sarajevos største sportshal.
To gigantiske portrætter af Erdogan og af Tyrkiets første præsident, Mustafa Kemal Atatürk, blev stillet op i hallen lørdag.
Erdogan har fået mange nye beføjelser som præsident efter forfatningsændringerne. Modstandere siger, at der er tale om en svækkelse af demokratiet og skridt frem mod en autoritær stat.
I Bosnien har den muslimske leder Bakir Izetbegovic et nært forhold til Erdogan. Den bosniske politiker var blandt andet gæst hos Erdogan, da denne i 2016 fejrede sin datters bryllup.
Izetbegovics SDA-parti er tæt på Erdogans AK-parti, der har islamistiske rødder.
- Vi vil vise, at Erdogan har venner, og at der er nogle, som er stolte over ham, siger Izetbegovic. Han repræsenterer muslimerne i Bosniens tredelte præsidentråd, hvor også kroater og serbere sidder med.
- Den tyrkiske leder er ikke vellidt i Vesten. Der er mange frustrerede bosniere (bosniske muslimer, red.), som ikke kan lide ham i Bosnien, sagde Izetbegovic forud for Erdogans besøg i Sarajevo søndag.
- Hvad er problemet? Problemet er, at han er en magtfuld muslimsk leder, hvilket vi ikke har set i lang tid.
Nogle Facebook-brugere i Sarajevo hyldede Erdogan forud for hans besøg. Men andre advarer mod den tyrkiske leder. Kritikerne mener, at han vil trække Bosnien tættere på Tyrkiet og blande sig i landets interne forhold.
Mange ser Erdogan som en person, der står for ny-osmannisme, hvor Tyrkiet kæmper for at genforene de lande, der engang var en del af Det Osmanniske Rige.
Balkan - og navnligt Bosnien - var underlagt tyrkerne og Det Osmanniske Rige i over fire århundreder - frem til 1878.
-
I Bosnien har den muslimske leder Bakir Izetbegovic, der her sidder ved bordet i landets tredelte præsidentråd, fået et nært forhold til Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, som beskyldes for at arbejde for et nyt Stortyrkiet. Foto: Scanpix/Virginia Mayo
