cookie-og-privatlivspolitik
Hvideruslands oppositionsleder, Svetlana Tikhanovskaja, talte via et videolink til FN's Menneskerettighedsråd fredag, hvor hun blandt andet fortalte om sikkerhedsstyrkernes hårde fremfærd mod fredelige demonstranter. Hun har selv forladt Hviderusland og opholder sig nu i Litauen. Ifølge oppositionen er hun den retmæssige vinder af præsidentvalget den 9. august i Hviderusland. De officielle resultater viser, at præsident Aleksandr Lukasjenko fik 80 procent af stemmerne og Tikhanovskaja kun omkring ti procent. Siden valget har titusinder af mennesker demonstreret hver weekend i Hvideruslands hovedstad, Minsk.
Hvideruslands oppositionsleder, Svetlana Tikhanovskaja, talte via et videolink til FN's Menneskerettighedsråd fredag, hvor hun blandt andet fortalte om sikkerhedsstyrkernes hårde fremfærd mod fredelige demonstranter. Hun har selv forladt Hviderusland og opholder sig nu i Litauen. Ifølge oppositionen er hun den retmæssige vinder af præsidentvalget den 9. august i Hviderusland. De officielle resultater viser, at præsident Aleksandr Lukasjenko fik 80 procent af stemmerne og Tikhanovskaja kun omkring ti procent. Siden valget har titusinder af mennesker demonstreret hver weekend i Hvideruslands hovedstad, Minsk.
Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix

Udland

FN-råd vil sende menneskeretseksperter til Hviderusland

Rusland ville udvande resolution om brud på menneskerettigheder i Hviderusland. FN vil have observatør ind.




18. september 2020 kl. 17:53 Af Ritzau

Annonce

Hviderusland bør lade FN-observatører rejse ind i landet for at overvåge påståede menneskeretskrænkelser. Eksperterne bør også få adgang til fængsler i Hviderusland.

Den opfordring lyder fra FN's Menneskerettighedsråd i Genève til Hviderusland i en resolution, der blev vedtaget fredag. Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og dpa.

Rådet opfordrer også Hviderusland til at stoppe al brug af vold, tortur og anholdelser. Det er tiltag, som myndighederne ifølge oppositionen bruger for at afskrække folk fra at demonstrere.

Forud for afstemningen talte oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaja via en videoforbindelse til rådets medlemmer.

- Omfanget og brutaliteten i den overdrevne magt, som regimet anvender, er et klart brud på alle internationale normer, siger Tikhanovskaja, der er flygtet fra Hviderusland til Litauen.

Hvideruslands repræsentant i Menneskerettighedsrådet i Genève forsøgte at blokere for, at videobeskeden blev vist.

Han afbrød gentagne gange og hævdede, at Tikhanovskajas ord ikke havde hverken "substans eller relevans", skriver nyhedsbureauet AFP.

Resolutionen fra FN's Menneskerettighedsråd giver også FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, mandat til at følge situationen tæt og komme med sine anbefalinger sidst på året.

Rådet opfordrer præsident Aleksandr Lukasjenkos regering til at indlede dialog med oppositionen og civilsamfundet.

Hviderusland reagerer vredt på resolutionen og beskylder FN's Menneskerettighedsråd for at blande sig i landets anliggender.

Det er en "farlig præcedens", lyder det fra det hviderussiske udenrigsministerium.

Resolutionsforslaget var fremlagt af EU. Det blev vedtaget med 23 stemmer for og to nejstemmer fra Venezuela og Eritrea. 22 medlemslande afstod fra at stemme.

Rusland, der har observatørstatus og ikke kan stemme, gjorde adskillige forsøg på at udvande resolutionsteksten. Russerne stillede ikke færre end 17 ændringsforslag, som dog alle blev afvist.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LINDA SOMMER

Historien om Kaj Munk skal… 27. oktober 2020 kl. 07.05

AF: LEIF A. JENSEN

Ytringsfriheden 25. oktober 2020 kl. 22.29

AF: JOHN WENNERWALD

Røg julen dér? 25. oktober 2020 kl. 21.38

AF: MARTIN WOUTERS

mulighed for anløb af… 25. oktober 2020 kl. 07.23

AF: LINDA SOMMER

Den historiske kulturarv… 20. oktober 2020 kl. 09.43
Kom nu videre 20. oktober 2020 kl. 08.49

Annonce