Annonce
Udland

FN vedtager international flygtningepagt i New York

Christian Friis Bach, der er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, mener, at en global flygtningeaftale er den helt rigtige vej frem (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kort efter at FN's migrationspagt blev vedtaget i Marrakesh, er en global flygtningepagt nu også indgået.

FN har mandag vedtaget en international flygtningepagt med et stort flertal - kun USA og Ungarn stemte imod.

Formålet med aftalen er at sikre, at både flygtninge og de lande, der skal huse flygtninge, er bedre stillet i fremtiden.

- Intet land skal være alene om at reagere på en stor tilstrømning af flygtninge, siger FN's Flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi, i en pressemeddelelse fra FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).

Flygtningepagten vedtages, kort efter at en anden - mere omtalt - pagt, nemlig migrationspagten, blev vedtaget i Marrakesh.

Flygtningepagten udspringer i lighed med migrationspagten af et topmøde, som fandt sted i New York i 2016. Her blev FN's medlemslande enige om at udarbejde retningslinjer både for mennesker på flugt og for migranter.

Ved mandagens afstemning blev den globale pagt vedtaget med stemmerne 181 for og to imod.

Den Dominikanske Republik, Eritrea og Libyen afstod fra at stemme.

I lighed med migrationspagten er flygtningepagten ikke juridisk bindende.

I modsætning til migrationspagten har der på flygtningeområdet dog været mere lovgivning at læne sig op ad - ikke mindst flygtningekonventionen.

Derfor anses den for at være mindre kontroversiel.

Hos Dansk Flygtningehjælp skaber vedtagelsen af pagten stor glæde. Det siger organisationens generalsekretær, Christian Friis Bach.

- Den globale flygtningeaftale er den helt rigtige vej frem. I 2019 skal vi bruge aftalen til at sikre varige og bæredygtige løsninger for mennesker på flugt - ikke mindst for dem, der har været på flugt i mange år.

- Aftalen skal være med til at sikre, at verdens lande leverer mere, når det kommer til at tage imod kvoteflygtninge, sikre at tilbagevenden sker sikkert og værdigt, og ikke mindst at vi styrker og hjælper flygtninge, hvor end de er, siger Christian Friis Bach i en pressemeddelelse.

  • Kvinder på flugt udsættes for voldtægt og plyndringer
    Christian Friis Bach, der er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, mener, at en global flygtningeaftale er den helt rigtige vej frem (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t