Annonce
Udland

FN's Sikkerhedsråd skærer syrisk nødhjælp til én overgang

Syrien har været kastet ud i en borgerkrig siden 2011, og millioner får nu nødhjælp i landet. (Arkivfoto.) Foto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix

Opposition fra Rusland og Kina har forhindret flere nødhjælpsovergange til Syrien.

FN's Sikkerhedsråd er lørdag nået frem til en aftale om nødhjælp til Syrien via en enkelt grænseovergang fra Tyrkiet.

Fredag udløb en seks år lang aftale, der godkendte nødhjælp til Syrien gennem flere grænseovergange.

Dermed stod millioner af civile syrere i en usikker situation.

FN beskriver nødhjælpen, der leveres gennem Tyrkiet, som "en livline" for syrere i den nordvestlige del af landet.

Forhandlingerne mellem Sikkerhedsrådets 15 medlemmer var indtil nu i en hårdknude.

De fleste af medlemmerne har været i opposition til Rusland, som er blandt Syriens præsident Bashar al-Assads støtter.

Sammen med Kina har Rusland nedlagt veto mod at forlænge den eksisterende ordning med flere overgange.

De to lande afstod lørdag sammen med Den Dominikanske Republik fra at stemme i rådets femte afstemning om emnet.

Europæiske lande og USA har fastholdt, at der skal være to overgange fra Tyrkiet: Én ved Bab al-Salam, der fører til Aleppo og området omkring, og én ved Bab al-Hawa, som fører til Idlib-området.

Rusland mener dog, at kun én overgang er nødvendig og påstår, at over 85 procent af den nuværende nødhjælp går gennem Bab al-Hawa.

Derfor kan Bab al-Salam godt lukkes, har det lydt fra Rusland.

Men da antallet af overgange allerede blev skåret fra fire til to i januar, så flere vestlige lande to overgange som et absolut minimum.

Efter afstemningen sagde Tysklands FN-ambassadør til sine kinesiske og russiske modstykker, at de kunne rapportere hjem til deres hovedstæder, at han havde stillet dem følgende spørgsmål:

- Hvordan kan de folk, der beordrede at afskære 500.000 børn adgangen til nødhjælp, se sig selv i spejlet i morgen?

Rådet havde også været splittet i forhold til om godkendelsen skulle gælde et halvt eller et år.

Den korte resolution, der blev vedtaget lørdag, godkender én overgang i et år.

- Rusland har hele tiden vist sin velvilje i forhold til humanitær nødhjælp til Syrien med fuld respekt for landets suverænitet og territoriale integritet i overensstemmelse med landets lovmæssige regering, siger Ruslands FN-udsending Dmitrij Polyanskij.

Rusland har nedlagt veto mod 16 af Sikkerhedsrådets resolutioner vedrørende Syrien, siden præsident Bashar al-Assad slog hårdt ned på protester i 2011. Syrien har efterfølgende været kastet ud i en borgerkrig.

Kina har bakket Rusland op i flere vetoer.

  • SYRIA-CONFLICT-US
    Syrien har været kastet ud i en borgerkrig siden 2011, og millioner får nu nødhjælp i landet. (Arkivfoto.) Foto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ny formand købte gigantisk gasgrill for at slippe af med særligt rygte

112

Lokale helte slukker brand på lolland

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé