Annonce
Udland

Fanger i Yemens hemmelige fængsler voldtages og straffes

De Forende Arabiske Emirater driver flere fængsler i Yemen, hvor folk er fængslet uden tiltale og retssag.

Tæsk om lørdagen, tortur om søndagen, pause om mandagen. De næste tre dage følger samme rutine. Fredagen tilbringes i isolationscelle.

Flere fanger og en tidligere sikkerhedschef, der deltog i tortur, fortæller gruopvækkende historier fra et yemenitisk fængsel kontrolleret af De Forenede Arabiske Emirater.

En fange, som er buret inde uden retssag i det hemmelige fængsel i Aden, har smuglet tegninger ud. De viser seksuelle og andre overgreb på fangerne.

Voldtægter bruges, fortæller tegneren og seks tidligere fanger, som nyhedsbureauet AP har talt med, til at få de indsatte til at fortælle ting.

På en tegning ses en mand, der hænger i kæder, mens han bliver udsat for elektriske chok. En anden ligger på gulvet omringet af knurrende hunde, mens personer sparker ham. En anden tegning viser en voldtægt.

- Det værste er, at jeg hver dag drømmer om at dø, men det kan jeg ikke, siger tegneren, som har siddet fængslet i næsten to år, efter at han offentligt kritiserede De Forenede Arabiske Emirater.

Emiraternes hemmelige fængsler og den udbredte brug af tortur blev udstillet af en undersøgelse af nyhedsbureauet AP sidste sommer.

Det amerikanske nyhedsbureau har siden fundet mindst fem fængsler, hvor sikkerhedsstyrker benytter seksuel tortur for at knække fangerne.

Dermed er der ifølge AP mindst 18 fængsler, hvor De Forende Arabiske Emirater har placeret fanger, der hævdes at være militante med tilknytning til al-Qaeda.

De Forenede Arabiske Emirater hævder sammen med Saudi-Arabien at kæmpe på vegne af Yemens styre. Emiraterne og Saudi-Arabien bekæmper houthierne, som overtog dele af landet fra 2014 og frem.

En tidligere sikkerhedschef, som deltog i torturen, fortæller til AP, at man benyttede voldtægt til at få fangerne til at samarbejde om at spionere på De Forenede Arabiske Emiraters vegne.

- I nogle tilfælde voldtog de fangen, og de filmede det, og videoen blev benyttet til at tvinge dem til at arbejde for dem, siger vagten, der er hoppet af og udtaler sig anonymt.

Amerikanske embedsmænd bekræftede sidste år, at USA har afhørt fanger i hemmelige fængsler, som var under De Forenede Arabiske Emiraters administration.

USA's forsvarsministerium har dog afvist at kende til krænkelser af menneskerettigheder i disse fængsler.

En talsmand i Pentagon siger, at man ikke kender til "troværdige beviser" på, at fanger udsættes for tortur.

Sagen undersøges i øjeblikket af Kongressen i Washington, hvor der i løbet af sommeren skal udkomme en rapport om sagen.

Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel