cookie-og-privatlivspolitik
Direktøren for USA's National Institute of Allergy and Infectious Diseases, Anthony Fauci, på en pressekonference i Det Hvide Hus i april. Siden da har Fauci modsagt præsident Trump en del gange - og efterhånden er det længe siden, at han har været med til en pressekonference. Fauci sagde i sidste uge, at han ikke længere briefer Trump direkte. Nu går briefingerne via vicepræsident Mike Pence.
Direktøren for USA's National Institute of Allergy and Infectious Diseases, Anthony Fauci, på en pressekonference i Det Hvide Hus i april. Siden da har Fauci modsagt præsident Trump en del gange - og efterhånden er det længe siden, at han har været med til en pressekonference. Fauci sagde i sidste uge, at han ikke længere briefer Trump direkte. Nu går briefingerne via vicepræsident Mike Pence.
Foto: Leah Millis/Reuters

Udland

Fauci ser corona-strid med Det Hvide Hus som bizar

Splittelse gør det svært at evaluere ærligt, hvad der er gået godt og skidt i coronaindsats, siger Fauci.




15. juli 2020 kl. 22:42 Af Ritzau

Annonce

USA's toprådgiver på sundhedsområdet, Anthony Fauci, betegner forsøg fra Det Hvide Hus på at miskreditere ham som "bizarre".

Han opfordrer i et interview med magasinet The Atlantic til at stoppe splittelsen og i stedet bekæmpe coronavirusset.

I takt med, at antallet af coronasmittede er steget i USA og kritikken af præsident Donald Trump er taget til, har Fauci mødt stigende kritik fra Det Hvide Hus.

- I sidste ende skader det præsidenten at gøre det, siger Fauci i interviewet.

- Det gør ikke andet end at stille dem i et dårligt lys.

Fauci er blevet en populær figur under coronaudbruddet. Han er en person, som den amerikanske befolkning generelt har tillid til.

Men han har på det seneste advaret mod at genåbne samfundet for hurtigt, og det har medført kritik fra Trump og nogle af præsidentens embedsmænd og republikanske partifæller.

Splittelsen betyder, at "det bliver svært at have en dialog med ærlig evaluering af, hvad der er gået godt og hvad der er gået skidt", siger Fauci til The Atlantic.

- Lad os stoppe det vrøvl og finde ud af, hvordan vi kan få kontrol med det her nu, siger han.

Præsident Trump delte forleden et tweet med kritik af, at regeringens egne sundhedsmyndigheder og læger lyver om coronavirus.

Trump sagde også, at han sætter pris på Faucis vurderinger, men ikke altid er enig med dem.

I weekenden gik der en liste ud fra Det Hvide Hus med udtalelser, Fauci kom med i den tidlige fase af udbruddet, og som siden har vist sig at være fejlagtige.

Fauci siger i interviewet med The Atlantic, at listen med udsagn er misvisende, fordi udsagnene er taget ud af en sammenhæng.

- Det er lidt bizart. Jeg forstår det ikke helt, siger sundhedsrådgiveren.

Den republikanske præsident, der forsøger at blive genvalgt i november, har oplevet sin popularitet dale på grund af utilfredshed med hans og den øvrige regerings indsats mod coronapandemien.

Omvendt har Trump i stigende grad ytret kritik af regeringens sundhedseksperter og deres vurderinger.

Præsidenten har blandt andet presset på for at få skolerne genåbnet.

USA oplever på nuværende tidspunkt omkring 60.000 nye bekræftede smittetilfælde om dagen, et tal der er steget i de seneste uger.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: HANS JØRGEN JØRGENSEN

Torvet i Nykøbing 08. august 2020 kl. 14.22

AF: JOHN WENNERWALD

God bedring til Prinsen 02. august 2020 kl. 21.26

AF: JOHN WENNERWALD

Forebyg højresvingsulykker 27. juli 2020 kl. 00.27

AF: STEFFEN BJØRNSGAARD BAGGER

Hvilke tal skal vurdere os 26. juli 2020 kl. 14.19

AF: FRANCOISE ANDERSEN

DIAMANTBRYLLUP 23. juli 2020 kl. 10.44

AF: MARTIN WOUTERS

sejlrende og rensning 21. juli 2020 kl. 20.58

Annonce