Annonce
Udland

Filippinerne vil alligevel ikke byde turister velkommen

Filippinerne har mandag påbegyndt en tre dage lang vaccinationskampagne. Billedet her er fra et indkøbscenter i hovedstaden Manila. Foto: Ted Aljibe/Ritzau Scanpix

Bekymringer over Omikron får Filippinerne til at suspendere beslutning om at tillade vaccinerede turister.

Filippinerne har midlertidigt suspenderet en beslutning om at tillade indrejse for vaccinerede turister.

Det sker i et forsøg på at forhindre, at den nye Omikron-variant af coronavirusset får fodfæste i det sydøstasiatiske land.

Det oplyser landets immigrationskommissær, Jaime Morente, mandag.

Hidtil er der dog ikke bekræftet nogen tilfælde af den nye variant i Filippinerne.

Den 19. november meddelte det filippinske turistministerium, at landet fra 1. december ville tillade indrejse for vaccinerede turister fra de fleste lande i et forsøg på at genoplive landets økonomi.

Men ifølge Jaime Morente har Filippinernes coronavirus-taskforce altså nu fundet det nødvendigt at suspendere indrejsetilladelsen for udenlandske turister "på grund af verdensomspændende bekymringer over Omikron-varianten".

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Filippinerne, der er kendt for sin dykning og tusindvis af tropiske øer, oplevede sidste år et fald i antallet af udenlandske turister på 83 procent.

Kun 1,4 millioner udenlandske turister besøgte landet i 2020 sammenlignet med 8,2 millioner i 2019.

De fleste turister i Filippinerne kommer fra Japan, Sydkorea og Kina.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Filippinerne er blandt de asiatiske lande, som indførte nogle af de strengeste indrejsekrav under pandemien.

Landet er samtidig blandt de værst ramte lande i regionen målt på antallet af smittetilfælde, dødsfald og økonomiske tab.

Kun lidt over en fjerdedel af den filippinske befolkning er vaccineret.

Mandagens udmelding kommer, samme dag som Filippinerne har påbegyndt en tre dage lang vaccinationskampagne. Det er målet, at ni millioner mennesker skal vaccineres i løbet af de tre dage.

Ifølge en opgørelse fra Johns Hopkins University er der bekræftet godt 2,8 millioner smittetilfælde og i alt 48.361 coronarelaterede dødsfald i Filippinerne.

Der bor knap 112 millioner mennesker i Filippinerne.

  • Filippinerne har mandag påbegyndt en tre dage lang vaccinationskampagne. Billedet her er fra et indkøbscenter i hovedstaden Manila. Foto: Ted Aljibe/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde