Annonce
Udland

Filmvåben-ekspert: I USA bruger man rigtige våben på filmset

En 42-årig filmfotograf er torsdag afgået ved døden, efter at hun blev ramt af et skud fra en rekvisit-pistol, som blev affyret af Hollywood-stjernen Alec Baldwin under en filmindspilning. (Arkivfoto) Foto: Carlo Allegri/Reuters

Filmfotograf har mistet livet under en filmindspilning, efter at Alec Baldwin har affyret en rekvisit-pistol.

Filmfotografen Halyna Hutchins mistede torsdag livet, da hun blev ramt af et skud fra en rekvisitpistol, som blev affyret af Hollywood-stjernen Alec Baldwin under en filmindspilning i USA.

Ifølge Søren Haraldsted, der arbejder med filmvåben og special effects på danske og internationale filmset, kan det være resultatet af, at man bruger rigtige våben under filmindspilningen.

- Man bruger rigtige våben på filmset. De har fået sat en blokade i løbet, så de kan fungere som filmvåben, siger han.

- Til dem bruger man løst krudt, der i nogle tilfælde kan skabe et tryk, der gør, at blokaden flyver ud af våbnet som et projektil.

Det kan også være resultatet af, at den 42-årige filmfotograf er blevet ramt af et skarpt skud, mener han.

- På filmset i USA går man til tider ned i en våbenbutik for at leje et rigtigt våben. Dem bruger man løst krudt til, men der kan være sket en brist i sikkerheden, der har gjort, at der er blevet brugt skarpe patroner ved en fejl.

Han understreger dog, at han ikke ved, hvad der konkret er foregået på filmsettet under indspilningen af Baldwins westernfilm "Rust".

Søren Haraldsted forklarer, at der normalt er mange mekanismer i filmbranchen, der er designet til at forhindre en sådan situation.

- Og der må være nogle sikkerhedsforskrifter, som ikke er blevet overholdt her, lyder det.

- Man ville normalt aldrig lade en skuespiller sigte med et filmvåben i retning af andre mennesker. Jeg kan selv bruge dagevis på at koste rundt med filmhold, for at sikre at der ikke er nogle, som befinder sig i skudlinjen.

- Og normalt ville en filmfotograf aldrig befinde sig ved et kamera, som befandt sig i denne skudlinje. Men af uforklarlige årsager, har der befundet sig mennesker foran Alec Baldwins revolver, siger Haraldsted.

Filmens instruktør, 48-årige Joel Souza, blev også ramt, men er blevet udskrevet fra hospitalet igen.

I øjeblikket efterforsker politiet hændelsen, men fredag middag er der ikke blevet rejst sigtelser i sagen.

  • FILE PHOTO: Actor Alec Baldwin leaves court in the Manhattan borough of New York City
    En 42-årig filmfotograf er torsdag afgået ved døden, efter at hun blev ramt af et skud fra en rekvisit-pistol, som blev affyret af Hollywood-stjernen Alec Baldwin under en filmindspilning. (Arkivfoto) Foto: Carlo Allegri/Reuters
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd