Annonce
Udland

Floyd-drab og racisme sætter præg på årets pulitzerpriser

Darnella Frazier får en særlig omtale ved årets uddeling af pulitzerpriserne, hvor der blandt andet gives priser for årets bedste journalistik. Teenageren filmede den daværende politimand Derek Chauvins drab på George Floyd den 25. maj 2020 i Minneapolis. Foto: Darnella Frazier/Ritzau Scanpix

Teenager hædres for video af drabet, der rystede USA. Andre får priser for dækning af raceulighed og corona.

Minneapolis Star Tribune har fået pulitzerprisen for bedste breaking news-historie.

Avisen omtalte, hvordan en sort mand var død under en anholdelse i Minneapolis den 25. maj 2020. En hændelse, der forårsagede massive demonstrationer i både Minneapolis, USA og andre dele af verden.

Den "presserende, autoritative og nuancerede dækning" af George Floyds død udløser en pris til hele redaktionen på avisen.

Drabet på Floyd, raceuligheder og politivold i USA var de emner, der var mest fokus på, da de prestigefyldte pulitzerpriser fredag aften dansk tid blev uddelt.

En særlig omtale går til den unge kvinde Darnella Frazier, der hev sin mobiltelefon frem og filmede, mens George Floyd flere gange sagde, at han ikke kunne trække vejret og til sidst udåndede under betjenten Derek Chauvins vægt.

Frazier - der også vidnede i retssagen mod Chauvin - anerkendes for "på modig vis at have optaget drabet på George Floyd, en video der udløste protester mod politivold over hele verden".

Med videoen har den 18-årige Frazier "sat fokus på borgernes afgørende rolle i journalisternes søgen efter sandhed og retfærdighed".

New York Times blev hædret for avisens dækning af coronakrisen, der samtidig satte fokus på raceuligheder og økonomisk ulighed.

Nyhedsbureauet Reuters og magasinet The Atlantic deler en pris for uddybende dækning.

Reuters får prisen for at afdække, hvordan politifolk, der anvender overdreven magt, ofte er beskyttet mod retsforfølgelse.

The Atlantic hædres for dækningen af coronapandemien.

For første gang vandt også BuzzFeed en pris. Netmediet får prisen for reportager om Kinas internering af mennesker fra det muslimske uighur-mindretal.

Pulitzerpriserne er de mest prestigefyldte priser inden for amerikansk journalistik.

Priserne bliver givet inden for kategorierne journalistik, bøger, drama og musik.

Se alle vinderne her
  • FILES-US-RACISM-POLICE-TRIAL
    Darnella Frazier får en særlig omtale ved årets uddeling af pulitzerpriserne, hvor der blandt andet gives priser for årets bedste journalistik. Teenageren filmede den daværende politimand Derek Chauvins drab på George Floyd den 25. maj 2020 i Minneapolis. Foto: Darnella Frazier/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

112

105 taget i fartkontroller

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster